Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frontstilling, jeg finder hos Ibsen, og véd ikke
engang, om Ibsen føler, at her er en dobbelt Front.
Dog han strækker sin omsorgsfulde Frygt for,
at Personlighedens Braad skal sløves og dens bedste
Eje sættes til, endnu videre. Han mener, at
Individet for at udvikle alt, hvad der i dets Væsen
er det givet som frugtbar Mulighed, først og
fremmest maa staa frit, staa ene, og har derfor et
vaagent Øje for de Farer, enhver Association,
selv Venskabet, selv Ægteskabet i den Henseende
fører med sig. Jeg husker hans Svar paa et Brev,
i hvilket jeg engang under en af de mismodige
Stemninger, som man i Ungdommen saa redebon
giver Udtryk, med et lille Hjærtesuk havde udtalt,
at jeg havde faa eller ingen Venner. Ibsen skrev
(6. Marts 1870):
«... De siger, at De ingen Venner har
hjemme. Det har jeg længe tænkt. Naar man
som De staar i et inderligt Personlighedsforhold
til sin Livsgjerning, saa kan man egenlig ikke
gjøre Fordring paa at beholde sine Venner ...
Venner er en kostbar Luxus, og naar man sætter
sin Kapital ind paa en Kaldelse og en Mission
her i Livet, saa har man ikke Raad til at holde
Venner. Det Kostspielige ved at holde Venner
ligger jo ikke i hvad man gjør for dem, men i
hvad man af Hensyn til dem undlader at gjøre.
Derved forkrøbles mange aandelige Spirer i En.
Jeg har gjennemgaaet det, og derfor har jeg bag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
