Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Skrin, forsegle det og vælte det i Havet, hvor
det er dybest — det er det Maal, paa hvilket
Ibsen som Digter har taget Sigte. Og denne den
Enkeltes Løsvristelse fra Akkord og Bøjg er den
Revolution, som er hans.
Jeg spurgte engang Henrik Ibsen: «Er der
blandt alle danske Digtere en eneste, hvem De
paa Deres nuværende Udviklingstrin (1871) bryder
Dem Noget om?» Han svarte efter at have ladet
mig gjætte nogen Tid forgjæves: «Der gik jo
engang etsteds paa Sjælland en gammel Mand i
Bondekofte bag sin Plov, som havde sét sig meget
vred paa Menneskene og Verden, ham kan jeg
godt lide». Er det ikke betegnende, at Bredahl
er den danske Digter, som i Grunden er Ibsens
Hjærte nærmest. Ogsaa Bredahl var jo en Mand,
der saa’ sort af Harme — vistnok ikke nogen meget
dybtskuende Sjælekjender, men dog en Aand, i hvis
larmende Angreb paa «Stormskjoldbulder» man
ligesom har den Torden, der gaar forud for Ibsens Lyn.
Bredahl sér endnu kun det ydre, grove Tyranni og
Hykleri, medens Ibsen opsøger det i Hjærtets skjulte
Folder. Han er endnu kun som Ibsens
Revolutionstaleren :
Han sørger for Vandflom til Verdensmarken.
Han lægger med Lyst Torpedo under Arken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
