Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denne Kierkegaards Holdning har været bestemmende
for den dansk-norske Skjønliteraturs indtil
de sidste Dage. Den moderne Poesi i Danmark
og Norge har sjældent eller aldrig berørt den
objektive Side af Sagen, Religionens Væsen, men
næsten udelukkende den subjektive Side; herpaa
beror den overordenlige Rigdom paa Præsteskikkelser
i denne Literatur efter som før Forfatternes
Frigjørelse fra Rettroenheden. Præsterne i
Bjørnsons og Fru Thoresens Bondefortællinger betegne
Standpunktet før, Præsterne i Bjørnsons,
Schandorphs, Kiellands, Ibsens nyere Værker Standpunktet
efter.
Ibsen følger det af Kierkegaard angivne Spor.
Ligesom alle Mænd af hans Generation i Norden
opvoxet i Romantikens Tidsalder, begynder han
med Uklarhed over sit Forhold til det Religiøse.
Der var desuden i hans Natur et dobbelt Hang,
som maatte udsætte ham for indre Brydninger: et
medfødt Hang til Mystik og et lige saa oprindeligt
Anlæg til skjærende, tør Forstandighed. Hos faa
Andre finder man saadanne næsten krampagtige
Opsving vexlende med en saadan rolig Dvælen
ved Livets Prosa. «Brand» og «Samfundets Støtter»
ere i et Hovedpunkt saa forskjellige, som vare de
skrevne af to forskjellige Forfattere. Det første
Værk er i sit Væsen ren og skjær Mystik, det
andet drejer sig om ren og skjær Prosa. Hist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
