Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og dette Ubevidste var, mener jeg, hans
norsk-romantiske Hang til Mystik. Men selv om Brand
opfattes nøjagtigt efter Ibsens Fortolkning af
Skikkelsen, er Parallelen med religiøse Særsyn i det
nordiske Aandsliv ligefuldt meget nærliggende.
Det maatte for Danske tage sig ud, som om Ibsen
særlig havde havt Kierkegaard in mente; thi ogsaa
han lagde jo hele Vægten paa den personlige
Inderlighed. Det beroede paa vort Ubekjendtskab
med Ibsens norske Modeller. En norsk Fripræst
som Lammers har, efter hvad Digteren engang
antydede mig, havt større Lod og Del i Brandfigurens
Dannelse end nogen direkte Paavirkning
fra Danmark; Lammers blev jo imidlertid netop
ved Kierkegaards Agitation foranlediget til sin
Optræden.
I «Kejser og Galilæer» er det Kierkegaardske
Standpunkts Indflydelse, skjønt stærk, i Aftagen.
Vel er her Martyrlidenskaben opstillet som
Kraftmaaler for Sandheden, og Stykkets Grundanskuelse
i sjælelig Henseende den, at kun den Lære har indre
Værd, som er i Stand til at inspirere Blodvidner.
Men hermed er saa forenet en i halvt mystisk,
halvt moderne Aand gjennemført Determinisme,
videre en Schopenhauersk Tro paa den ubevidste
og uimodstaaelige Verdensvilje, endelig en moderne
Profeti om, at saavel Hedenskab som Kristendom
ville afløses af et tredje Rige, der sammensmelter
begge. Betegnende for Ibsens aandelige Holdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
