Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maaské nævne de to afdøde tyske Digtere Otto
Ludwig og Friedrich Hebbel, der jo forøvrigt ere
langt mindre moderne end han. Ved Satirens
Glubskhed kunne Dumas og Sardou stænkvis minde
om ham; Sardou’s Rabagas (1871) erindrer om
Stensgaard (1869). Med Bjørnson, hvis Navn bestandig
kommer En under Pennen, naar man sysselsætter sig
med ham, har han trods Naturernes Forskjellighed
al den Lighed, som Landsmandsskabet og
Samtidigheden, Kappestriden i Stofbehandlingen og
Fællesskabet i Udviklingen nødvendigvis have medført.
At Ibsen havde skrevet «De Unges Forbund»,
gav Bjørnson en Tilskyndelse til at skrive borgerlige
Skuespil. Da Bjørnson havde skrevet «En Fallit»,
fik Ibsen Lyst til at variere Stoffet i «Samfundets
Støtter». Bjørnson maatte, som han har meddelt
mig, slette en Sætning i Haandskriftet til «Støv»,
fordi den fandtes næsten ordlydende i Henrik
Ibsens «Gjengangere», der udkom, før Novellen blev
trykt. Sagen er, at de to Digtere have tilbagelagt
en ganske parallel Udviklingsgang. Henrik Ibsen
har lidt tidligere end Bjørnson kunnet arbejde sig
ud af de gammelhistoriske, sagnagtige og fantastiske
Stoffer; thi friere stillet som han var, løsreven fra
Hjemmet og staaende midt i Ideernes Brænding i
sin Samtid, havde han Mindre, der holdt ham
tilbage fra at følge Tidsalderens Kald, mindre
Naivetet og mindre Pietet. Men Tidsforskjellen
mellem begge Digteres Overgang fra et overvejende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
