Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i4i
kunstnerisk næppe er forsvarligt, ogsaa allerede er
fordømt af Aristoteles i hans Poetik, nemlig det
at holde ikke bløt de Handlende, men selve
Tilskuerne saa længe som muligt i Uvidenhed om de
virkelige Forhold, der udgjøre Stykkets Forhistorie.
Expositionen, som iøvrigt er ypperlig, oplyser
derfor ikke i mindste Maade Tilskuerne om, hvad
det er for en Hemmelighed, der lægger Baand
paa Fru Ingers patriotiske Handlekraft. Det
erfares først sent, vel sent.
Trods disse Besynderligheder og Mangler og
trods en altfor ordrig og bred Dialog er der stor
Kraft og tragisk Højhed i dette Drama. De
simpleste Scener er de skjønneste. Niels Stenssøns
unge Skikkelse, der saa humoristisk dumper ned i
Stykkets Handling og som er friskere end den
Oehlenschlägerske Parallelfigur, Oluf i «Dronning
Margarethe», bringer et Pust af sorgløs Ungdom
med sig, og de erotiske Scener mellem Eline og
Nils Lykke er uforglemmelige ved den unge
Adels-frøkens skjønne og betagende Lidenskab, der vækkes
saa let og som paa Grund af Forhistorien kun er
ulykkebringende.
Hos Hovedpersonen, Fru Inger, fremtræder
stærkt, stærkest dog i Stykkets ældste Udgave,
den hos Ibsen stadigt forekommende Tro paa, at
det fremragende Menneske har et Kald, et ham
af Gud eller Naturen givet Kald, som han er viet
til at følge, ikke tør svigte og heller ikke kan fyldest-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
