Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Forhold vilde kræve, og foretrækker enstemmigt
at opgive Lægen, som ikke vil lade sig lokke eller
skræmme til Taushed; ja, man opgiver ham ikke
blot, man vender sig imod ham, overdøver ham,
overdænger ham med Skjældsord, ja hjemsøger
ham med Stenkast.
De Nulevende maa være dem, der i Dumhed
eller Hykleri nedrev «Gjengangere» og forhindrede
dets Opførelse, taknemmelige for, at de ved deres
Optræden foranledigede «En Folkefjende». Stykket
hører til de skarpeste og vittigste, som Ibsen har
skrevet, og han har fortræffeligt forstaaet at holde
Hovedpersonen ud fra sig selv og meddele den
eget Liv, selv om Digteren i Dr. Stockmanns store
Tale (fjerde Akt) vel tydeligt bruger den dristige
og humoristiske Læge som sit eget Talerør.
I «En Folkefjende» kommer for første Gang
Digterens grundaristokratiske og dog folkeopdragende,
altsaa Masserne venligt sindede Grundanskuelse i
direkte Form for Dagen. Ingensinde før havde
han med saadan Styrke prædiket Læren om
Flertallets stadige Uret. Stykket slutter endog med det
om Kierkegaard mindende Paradox: den stærkeste
Mand i Verden er den, som staar [mest] alene.*)
Overhovedet har Ibsen ikke siden han skrev «Brand»
*) Schiller siger paa lignende Maade i «Wilhelm Tell» :
Der Starke ist am mächtigsten allein.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
