Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
intimt, sige Du til hverandre. (Her i Stykket er
Løvborg Dus baade med Hedda og Thea). Men
i Sverig er alle Mennesker, der kjende det
Ringeste til hinanden, Dus af den simple Grund, at
Sproget, ligesom det polske, mangler et Tiltale-Ord,
saa Samtalen uden Du kun kan føres i tredje
Person med trættende Omskrivninger; Du’et har
da her næsten samme Karakter som i det gamle
Rom. I Norge derimod betyder det kun den
Familiaritet, til hvilken man i alle formløse
Samfund forfalder, hvor ingen Mellemtilstand kjendes
mellem den stiveste Reserverthed og den
fuldstændige Opknappethed.
Alt i Alt se vi da ind i borgerlige Krese
uden indsmigrende Former, men ogsaa uden
Overcivilisation, og i et Samfund, som i den sidste
Menneskealder har vist en overraskende Evne til
at frembringe stor og frisk Naturbegavelse, men
rigtignok en næsten ligesaa paafaldende Mangel
paa Evne til at skjænke de betydelige Kræfter,
det fostrer, tilstrækkelige Udviklingsbetingelser og
tilstrækkelig Næring.
Ibsen, der altid har skildret det norske
Samfund fra den Side, der viser det hæmmende enhver
Kraft, som avles deri, har, synes det, i «Hedda
Gabler» villet fremstille, hvorledes en saadan
ualmindelig Kraft i denne Atmosfære med
Nødvendighed gaar til Grunde. Hans kunstneriske
Samvittighedsfuldhed har imidlertid aldrig været større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
