Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
sig, men som de virkelige Genier hyppigt er fri for.
Ikke faa af de genialeste Mænd har tillige været
de bedste Mænd, hos hvem Intelligens ingenlunde
har udelukket Hjerte.
Det maa staa hen, hvor stort et Maal af
virkelig Genialitet, Henrik Ibsen har villet tillægge sin
Helt. Der er Steder, hvor Digteren tydeligt nok
tager sine Forbehold mod Overvurdering af hans
Evner. Geniale Forretningsmænd pleje ikke naivt
at udlevere deres vigtigste Hemmeligheder til en
upaalidelig Ven og pleje at kunne virke uden at
forgribe sig paa betroet Gods. Der falder et Glimt
af vemodig Satire over Borkman, hvor han føler
sig «som en Napoleon, der blev skudt til
Krøbling i sit første Feltslag», og hvor den arme
mislykkede Poet og Ekstraskriver svarer, at han føler
sig netop ligedan. Kun den Modsætning er der,
at medens Staklen engang imellem ikke kan værge
sig mod «den grufulde Tvivl», at han har
forkvaklet sit Liv for en Indbildnings Skyld, har
Borkman vel imellemstunder i gamle Dage tvivlet
paa sit Held, men aldrig paa sin Evne, saa lidt
som paa sin Ret, saa han, der har begaaet mindst
ét Sjælemord, endog har den selvbevidste Sætning:
«Jeg gjør aldrig noget Menneske Uret». Har han
imidlertid begaaet Uret, saa har han bødet til det
Yderste derfor.
Det synes, som kunde ingen Begivenhed mere
indtræde i den faldne Bank-Stormands Liv. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
