Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Berlin paa samme Tid som han var Arbejdernes
Talsmand. Der er heri visselig ikke, hvad man
kunde ville se deri, en direkte Modsigelse, men
en Modsætning, som den findes i en rig og
kompliceret Natur, hos en med levende Skjønhedssans
udrustet Jacobiner, hos en med pragtfuldt
forsirede Vaaben stridende Revolutionens Soldat,
hos en Mand, der endnu ikke helt har rystet
Barnet af Ærmet. Der var paa éngang noget
højst Moderne og noget i høj Grad Antikt i
Lassalles Aandsanlæg, og dette Antike var atter
dobbelt. Han var en Alkibiades i Nydelsessyge
og Evne til at finde sig tilpas i alle Omgivelser,
blandt Videnskabsmænd som blandt Revolutionsmænd,
i Fængslet som i Balsalen, «i sin Ungdom
gaaende i Fængsel med samme Ligegyldighed
som mangen Anden til Bal» [1], og han var
en antik Romer i Viljestyrke, Handlekraft,
politisk Blik og Evne til at erobre og organisere.
Faderen vilde, som allerede antydet, oprindeligt
gjøre ham til Kjøbmand; Sønnen satte først
efter langvarige Kampe igjennem, at han fik Lov til
at studere. Da Husets Venner og Bekjendte blandede
sig i Sagen, da Nogle gave Faderen Ret, Andre
ham og saaledes bragte Splid og Ærgrelse ind i
Huset, fik Lassalle ved denne Lejlighed det første
Indtryk af det Taabelige og Forstyrrende i at rette
sig efter eller endog blot høre efter hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
