Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aand som i Aar maatte synes et Barn. Lassalle
har tydeligt nok med sædvanlig Energi
taget sig af den syge og forladte Digter i dennes
Arvesag og ved kraftig Optræden til hans Gunst
i Tyskland skaffet ham indflydelsesrige Forbundsfæller
i dette for ham saa vigtige Anliggende.
I Brevene til Lassalle, hvem Heine stadig kalder
«sin dyrebare elskede Ven», «sin kjæreste Vaabenbroder»,
forekomme Ytringer som: «Idag indskrænker
jeg mig til at takke Dem; endnu har
aldrig Nogen gjort saa meget for mig. Heller
ikke har jeg endnu hos Nogen fundet saa megen
Passion og Forstandsklarhed i Handling forenet.
Visselig har De Ret til at være fræk — vi Andre
usurpere blot denne guddommelige Ret, dette
himmelske Privilegium. — I Sammenligning med
Dem er jeg en beskeden Flue.» Og et andet
Sted: «Lev vel og vær overbevist om, at jeg
elsker Dem uudsigeligt. Hvor det glæder mig,
at jeg ikke har taget fejl af Dem; men heller
Ingen har jeg havt en saadan Tillid til som til
Dem, — jeg, der er saa mistroisk, ved Erfaring,
ikke af Natur. Siden jeg faar Breve fra Dem,
svulmer mit Mod og jeg befinder mig bedre.» [1]
Det virker næsten rørende at see den 46aarige
Mand, den store af saa mange Lidelser knækkede
Digter søge Beskyttelse hos denne staalhaarde
unge Sjæl, hvis Vilje 20 Vintre have hærdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
