Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hende. Værten svarede haanligt, at hvis det
morede ham at ernære Grevens Hustru og Børn,
som denne lod sulte, saa var det et Privatanliggende,
som ikke angik Andre. Men Lassalle
slog Mønt af Grevens Dumhed. Snart bragte
et Blad i Trier, snart et i Mannheim, snart et
i Breslau Meddelelse om det Skete og opfordrede
for at beskæmme Greven den offentlige
Goddædighed til at sætte Grevinden i Stand til for
Retten at forfølge sin Sag. Det var en Krig
uden Rast eller Vaabenstilstand og en Krig paa
Liv og Død, i hvilken Lassalle efterhaanden
vandt stedse flere Forbundsfæller i det
demokratiske Parti og dets Presse. En enkelt Ven,
han havde gjort Regning paa, svigtede ham
dog. Det var Heinrich Heine, der tav,
fortrinsvis fordi Grev Hatzfeldts Maîtresse Baronesse
Meyendorff, tidligere russisk Spion i Paris, var
en Veninde af Prinsessen af Lieven, Guizots
Elskerinde, og som bekjendt havde Heine —
ligesom de fleste i Frankrig under
Julikongedømmet bosatte Emigranter — en Pension af
Guizot.
Arbejdet med alle disse Processer var saa
kolossalt, Vanskelighederne saa talløse, at Lassalle,
en Arbejder uden Mage, istedenfor som han i
1848 mente: endnu at maatte bruge nogle Aar
dertil, tilbragte næsten ni Aar af sit Liv i disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
