Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kundskab, som er Magt. Hvad lovede den
Hegelske Filosofi ikke sine Dyrkere! At
Lassalle særligt søgte til Heraklit var, som man
kan slutte, først begrundet i hans Aands
lidenskabelige Hang til at give sig i Kast med
Vanskeligheder, der vilde skræmme enhver
Anden — fra den graa Oldtid af bar Heraklit
jo Navnet den Dunkle, og hvad der var tilbage
af ham bestod kun af faa og spredte
Fragmenter og udfordrede Kundskab til den hele
klassiske Litteratur for at suppleres og förstaas
— dernæst har tydeligt nok den begejstrede
Hegelianer følt Lyst til at skildre en Aand, der
for ham stod som en fjærn Forløber for Hegel
selv og som en saadan, der netop paa Grund
af sit Slægtskab med den moderne Mester var
uforstaaet, — endelig har den unge heftige
Nutidsapostel følt Tiltrækning til en
Oldtidsstorhed, hvem mangt et opbevaret Karaktertræk
betegnede som udrustet med Egenskaber og
Ejendommeligheder, som han følte gjære i sin
egen Sjæl. Ogsaa om Heraklit sagdes det jo,
«at han havde villet forvise al Stilstand og Ro
af Verden, der for ham kun havde været absolut
Bevægelse» og med hvilken Tilfredsstillelse
udbryder ikke Lassalle etsteds: «Man ser, at
Heraklit var meget langt fra hin Apathi, der
meddeler de senere Stoikeres ethisk-politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
