Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vordens Begreb, Identiteten af den store
Modsætning, Væren og Ikke-Væren, er den
guddommelige Lov. Naturen selv er kun den
legemliggjorte Forkyndelse af denne dens
inderste Sjæl udgjørende Lov om Modsætningernes
Identitet. Dagen er kun den Bevægelse at
forvandle sig til Nat, Natten kun dette at blive
til Dag, Solopgangen er kun en uafbrudt
Nedgang o. s. v. Altet er med ét Ord kun den
synlige Virkeliggjørelse af denne det indbyrdes
Modsattes Harmoni, der er gjennemgribende
gjennem alt Værende og styrer det Hele. —
Saa hegelsk, at selv Heiberg ikke kunde have
sat det mere paa Spidsen eller med større Fryd
boltret sig i Skoleterminologien, er Forklaringen
af, hvorledes Heraklit fremgaar af Eleaterne:
«Disses rene almene Væren er altsaa efter sit
Væsen — da al virkelig Væren kun er bestemt
kvalificeret Væren — Ophævelse og Negation
af enhver virkelig sandselig Væren, eller den
rene Ikke-Væren. Den forsonede Modsigelse,
den tilværende Ikke-Væren er Kjærnen i hans
Filosofi og betegner dens hele Dybde (sic!).
Man kan foreløbigt sige, at den bestaar i den
ene Sætning: «Kun det Ikke-Værende er.» [1]
Hvis Heiberg, der jo døde som Etatsraad, ikke
i det Hinsidige føler sig ilde tilmode ved
Overensstemmelse med en saa berygtet Revolutionær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
