Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modsætningen mellem Heraklit og Lassalle
er paa dette Punkt kun den, at medens man
udfra den græske Tænkers Statstheori megel vel
forstaar, hvorledes han, trods sin Respekt for
det Almene, maatte træde i skarpeste
Modsætning til Masseherredømmet i sin Fædreneby,
Efesus, er det vanskeligere at fatte, hvorledes
Lassalle ud fra sit analoge Hegelske Grundbegreb
om Staten kunde komme til praktiske Konsekvenser,
der snarere stamme fra Rousseau end
fra Hegel. Men der var her i denne interessante
Individualitet en indre Spaltning af den Art,
som saa ofte forekommer hos fremragende
Aander. Af Instinkt og i Kraft af sine første
Principer var Lassalle en Forguder af
Intelligensen, af den objektive Fornuft, en
lidenskabelig Modstander og Foragter af den offentlige
Mening og af Tallet. Af Overbevisning derimod
og i Kraft af sine politiske og praktiske
Principer var Lassalle som bekjendt udpræget
Demokrat, konsekvent og sejrrig Forfægter af den
almindelige Stemmeret, Forkæmper for et
Masseherredømme af en Art, som Historien ikke før
har set. Aandsaristokrat og Socialdemokrat!
større Modsætninger end denne kunne rummes
i et Menneskehjærte; men man nærer dem ikke
ustraffet i sit Sind. Hvad vi her berøre er i
Principernes Verden den samme Kontrast, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
