Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af alle de vældige Kulturarbejder, der ere
foretagne i dens Midte, af denne hele Atmosfære
af Dannelse ikke er faldet en eneste Draabe
befrugtende Dug ned i dens stedse mere fortørrende
Hjærne?... Borgeren fejrer Fester for vore
Tænkere — fordi han aldrig har læst deres
Værker! han vilde brænde dem, hvis han havde
læst dem. Han sværmer for vore Digtere, fordi
han kan citere et Par Vers af dem eller har
sét et eller andet Stykke af dem, men aldrig
har tænkt sig ind i deres Verdensanskuelse!»
Endnu en Overensstemmelse, den sidste
imellem Heraklit og Lassalle, danner den trods
Selvfølelsen og Stoltheden saa lidenskabelige
Trang til Ry og Ære, til Andres Beundring og
Ros. Heraklit har sagt det ofte citerede Ord:
De større Skæbner opnaa det større Lod (den
store Løn). Og han har sagt, hvad der kaster
Lys paa denne Sætning, at «Hoben og de, der
tykkes sig vise, følge Folkenes Sangere og
spørge Lovene om Raad, uden at vide, at
Mængden er slet, Faa kun gode, og at de
Bedste vælge én Ting istedenfor Alt, det
stedsevarende Ry blandt de Dødelige». [1] Ry var for
Heraklit da netop hint største Lod, som den
store Skæbne kan erhverve; hans Kjærlighed
til Hæder var ikke den blot umiddelbare, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
