Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uundgaaelige jakobinske Pust, som Enhver, der
nærmer sig til den moderne Filosofi, selv mod
sin Vilje modtager af den.»
Det med Hensyn til Forfatterens Psykologi
og politiske Standpunkt interessanteste Afsnit af
dette lærerige første Bind er imidlertid uden
Tvivl det, hvor han kommer til at behandle
Spørgsmaalet om Tilbagevirkning i Love fra
den store franske Revolution. Her faar hin
Bestemmelse «revolutionær af Princip» en ny
Belysning, her faar hans Theori en mærkværdig
Bekræftelse, her viser det sig endelig, at det
ikke er Praleri, men nøgen Sandhed, som
Lassalle senere udtaler, naar han tilraaber sine
Dommere: «Kjender De den indre Sammenhæng
i den franske Revolutionshistorie, mine Herrer ?
Jeg kjender den til dens inderste Fibre.» [1]
De Gamle, Cicero f. Ex., havde lært, at
alt, hvad der anses for fastslaaet ved et Folks
sædelige Overensstemmelse, det kan, selv om
det endnu ikke har givet sig Form i nogen
Lov, betragtes som en Del af Folkets
Retssubstans; bliver det Lov, kan denne nye Lov
kun opfattes som en Erklæring af Retssubstansens
Indhold. En saadan Anskuelse vil følgelig efter de
Gamles Lov retmæssigt kunne tilbagevirke.
Lassalle hævder nu overfor denne Lære, at den
kun har Gyldighed for Oldtidens Folk, hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
