Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der staar Begivenhederne nær, at afgjøre, om
paa et bestemt Tidspunkt «et Folk er blevet
sig det Rette bevidst», og naar han hævder, at
ikke enhver Ødelæggelse af en symbolsk Bygning
betyder en Bastillestorm med dens Følger,
saa ramme disse Indvendinger kun i saare ringe
Grad Lassalle. Og naar fremdeles Rodbertus-Jagetzow
troede at kunne ramme Lassalles Theori
ved at opstille Spørgsmaalet: Hvorledes erfarer jeg,
hvad Folkebevidstheden nutildags vil, hvorledes
erkjender jeg, om en Folkebevidsthed forkaster en
vis tidligere Rets hele Indhold eller kun en bestemt
Form af den? — i det sidste Tilfælde alene existerer
efter Lassalles System et Krav paa Skadeserstatning
— saa havde Lassalle Ret i at svare, at dette
Spørgsmaal ikke i mindste Maade kom en Theori
af Tilbagevirkningen ved. Det Spørgsmaal: Hvad
vil Folkebevidstheden den Dag idag overhovedet,
eller hvad mon den i Fremtiden vil med Hensyn
til alt Muligt; hvorledes vil den tænke om
Ægteskabet, Staten, Monarkiet, Jagt, Bjærgværksdrift,
Aviser, Ejendom, er Spørgsmaal om Indholdet
af en Tidsbevidsthed, hvis Besvarelse umuligt
kan gives ved en formel Regel. En
Tilbagevirkningstheori skal og kan ikke gjøre Andet
end faststille den formelle Retslogik, som udsiger,
hvad der — ligegyldigt hvilket Indhold
Tidsbevidstheden nu eller siden har — efter Retsideen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
