Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arving er den højeste Triumf for denne Vilje,
den højeste Nydelse af Existensens Fortsættelse,
som denne Vilje kan skænke sig.
Er denne sindrige Forklaring sandsynlig?
Er det rimeligt, at et Folk som det romerske,
hvem allerede dets Sprog røber som et i høj
Grad praktisk, erhvervelystent og forsaavidt
realistisk sindet Folk, istedenfor at helliggjore
Individernes Formuesinteresser og forgude
Ejendomsbegreberne, omvendt er gaaet ud fra en
religiøs Opfattelse af Begreberne Arving og
Arv, med hvilken Formuesoverdragelsen Intet
havde at gjøre? Jeg spørger som Lægmand,
uden Fordring paa særlig Indsigt, kun i Kraft
af de Tvivl, en almindelig kritisk Dannelse
lægger mig paa Læben.
Lassalle udleder den Omstændighed, at
Ingen før ham er falden paa den Anskuelse af
Arveretten, som han gjør gjældende, deraf at
Juristerne hidtil bestandig havde taget
Romerretten i dens sidste Skikkelse hos Justinian til
Udgangspunkt, istedenfor at søge tilbage til
dens primitive Spire. Hvad vi vide om
Arverettens tidligere Historie fortolker han med
glimrende Dialektik saaledes, at det taler
kraftigt for Sandheden af hans Theori. Den blivende
Vanskelighed synes mig imidlertid at være den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
