Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det alene havde sine aandelige Rødder og sin
indre Existensmulighed, og paa den mest
udvortes Maade ført over i en aandelig Verden,
med hvilken det i alle Retninger staar i Strid,
ja til hvilken den staar i et indre
Umulighedsforhold. De germaniske Nationers Testamentret
er da kun en stor Misforstaaelse, en theoretisk
Umulighed, og naar dette udsiges, er det ikke
i Kraft af en vilkaarlig og subjektiv Kritik af
Testamentet, men formedelst en af Historien
selv fuldbyrdet og derfor objektiv Kritik.
De Nyeres store Vildfarelse er den, at
Testamentet er naturretligt. Men langt fra at
antage Evnen til at gjøre Testament for en
naturlig og derfor naturretlig Evne hos Individet, er
Romeren omvendt saa gjennemtrængt af
Individets naturlige Uformuenhed til efter sin Død
endnu at udøve en Vilje, at der behøves et
Sammentræf af to Viljer, Sammenstrømningen
med en endnu levende Vilje, der gjør den Dødes
til sin, for at den Dødes Vilje, Testamentet, kan
opnaa Gyldighed. Den hele romerske Arveret
er jo netop den uhyre Anstrængelse for ikke
at lade Viljen gaa tilgrunde med den naturlige
Død, men at opretholde den i al Evighed ved
Vedligeholdelse af Viljessubjektiviteten. Derfor
er det, at den med Sandhed kunde betegnes
som Udødelighedsdogmet i dets romerske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
