Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Samfundsstilling og sin Fortid for bestandig
udelukket fra som Magthaver fra oven at
udrette Noget for sine Ideer og for Folkets Vel.
Atter og atter maatte da den Tanke opstaa hos
ham, om det ikke skulde kunne lykkes ham at
organisere og disciplinere de nu i 12 Aar fra
Politiken udelukkede Masser til politisk Aktion.
Hvad maatte der ikke kunne udrettes fra neden
af? Hed det ikke hos Virgil: Hvis jeg ej kan
bevæge de Overjordiske, vil jeg sætte
Underverdenen i Bevægelse! — Saa kom den preussiske
Konflikttid. Striden om Militærorganisationen
stillede Regeringen og Kamret absolut
fjendtligt mod hinanden og for Flertallet stod
det, som gjaldt Kampen Absolutisme eller
Folkefrihed. Et Øjeblik synes Lassalle at have haabet
energisk Optræden af Bourgeoisiet gjennem dets
Repræsentanter. Men mere og mere skuffet og
indigneret over Kammerets Holdning ansaa han
det for givet, at Borgerstandens politiske Rolle
var udspilt. Dens konservative Interesser maatte
bevirke, at den hellere lod sig sine Friheder
berøve end den kaldte den frygtede fjerde Stand
til Hjælp til Frihedens Forsvar. Arbejderstanden
blev da paany en Magt. Den alene havde ingen
reaktionære Interesser, men var Folkefrihedens
fødte Støtte. Og en Regering, der laa i Strid
paa Liv og Død med Bourgeoisiet, havde, efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
