Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øje» (aber doch immerhin zum Zweck dieser
Leistung erarbeitet) [1]. Det er umuligt bedre at
karakterisere det af en Vilje vilkaarlig satte
Formaal i Modsætning til det Formaal, der
sættes af et Kald. Men Sagen er, som alt berørt,
at netop denne Vilje var Kaldet. Al Lassalles
Villen havde bestandig været af «agitatorisk»
Natur, ikke i dette Ords gængse Mening, men
naar det tages efter sin Grundbetydning. I
Begrebet «agitare», modsat «agere» (at handle)
ligger den stadige Griben af nye Udgangspunkter,
den gjentagne, hvileløse, hæftigt og uroligt
fornyede Handlen. Hans udvortes Agiteren var
kun det endelige Symptom paa den uafbrudte
indre Agitation, hvori hans Vilje havde existeret.
Det var denne indre Agitation, som var hans
Liv og som blev hans Bane. Kun i sin Vilje
havde han tilfulde levet (som Goethe efter sin
egen Tilstaaelse kun i sin aandelige Produktion);
og det var denne Vilje, der som reel, det vil
sige som rettet paa betydningsfulde store Formaal,
gjorde ham uovervindelig; som rent formel, det
vil sige, naar Alt for denne Vilje gik op i det
Ene at faa sin Vilje, blev den hans Skjæbne,
hans Forbandelse og tilsidst hans Død. Hans
Styrke var Viljen, saalænge den stedse voxende
tilbagetrængte eller overskyggede de Lyster,
Fristelser, Drifter eller Adspredelser, der groede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
