Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luthers kraftige Bondenatur gav sig i denne
forste Periode af hans Optræden Luft paa den
ustyrligste Maade: «Hvis deres (de romerske
Præsters) Raseri skulde have Virkning, saa tykkes
mig, der gives overhovedet intet bedre
Lægemiddel derimod, end at Konger og Fyrster greb
til de voldelige Midler og engang gjorde Ende
paa Legen med Vaaben, ikke med Ord. Straffe
vi allerede Tyve med Sværdet, Mordere med
Strikken, Kjættere med Ild, hvorfor angribe vi
da ikke meget mere disse skadelige
Fordærvelsens Lærere, Paver, Kardinaler, Biskopper og
det romerske Sodornas hele Sværm med
alleslags Vaaben og vaske vore Hænder i deres
Blod (und waschen unsre Hände in ihrem Blut)? >
Men denne første Hede varede ikke længe. Da
det hele tyske Folk kom i Bevægelse, da Bonder
og Plebejere i hans Opraab mod Paverne, i hans
Præken om den kristelige Frihed saa Signalet
til Rejsning mod deres Undertrykkere, medens
Magthaverne kun vilde bryde Hierarkiets Magt
og berige sig ved Konfiskation af Kirkegodserne,
og da Luther maatte træffe sit Valg, da tovede
han, Kurfyrsten af Sachsens Protégé, den af
fine Smigrere omgivne ansete Lærer intet
Øjeblik: han lod Bevægelsens folkelige Elementer falde
og sluttede sig til den borgerlige, adelige og
fyrstelige Gruppe. Opraabene til Udryddelseskrig mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
