Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bejderne, jeg bad og besvor dem ikke at
hengive sig til den Tanke, at de kunde benytte
Lejligheden til her at proklamere Republik,
da det vilde være et Forræderi mod den fælles
Sag og udslynge Tvedragtens Æble mellem
Borgerne, der nu som én Mand maatte flokkes
om Loven.» Og havde han allerede talt
saa-ledes i 1848, saa er det en Selvfølge, at han i
1863 var endnu fjærnere fra at ville optræde som
Republikaner.
Tvertimod: eminent praktisk som han var
anlagt, vilde han langtfra at støde de herskende
Magter bort, omvendt indgaa et Kompromis
med dem, og om muligt stolte sig til dem; kort
sagt, han regnede med alle givne Faktorer og
var fast bestemt paa at skaffe sig saa faa Fjender
som muligt.
Her er et Punkt hvor Lassalle skarpt skiller
sig fra Karl Marx. Marx, der personligt fjærnede
sig saa stærkt fra Lassalle som en tung, af
indædt Forbitrelse mættet Karakter fjærner sig fra
en smidig og veltalende Aand, forholder sig
theo-retisk til Lassalle som det Almene til det
Særegne. 24 Marx har paa engang havt den hele
Verden for Øje, Lassalle kun Tyskland, ja
egentlig kun Preussen. Forskjellen mellem deres
Lære er uvæsentlig. Men deres Fremgangsmaade
er forskjellig. Marx er international, Lassalle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
