Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er givet mig i den hemmelighedsfulde Magt til at
vinde Menneskene, og gjore dem til mine! Du skal
faa at se, du Søde, hvad vort Guld vil opnaa!»
»Men Du taler jo selv om Vaaben, om
Blod og Kampe, og Revolutioner smeder man
dog ikke uden Jærn?»
«Barn, Barn, hvad Du alt vil vide i denne
maanelyse Nat .... At tale om Kamp, at kalde
til Vaaben er endnu paa langt nær ikke det
samme som koldblodigt at nedsable sine
Medmennesker. Og véd Du da saa nøje, hvilke Vaaben
jeg mener? Véd Du saa vist, om jeg ikke mener
Aandens gyldne Vaaben: Talens Kunst, Menneske
-kjærlighed, Bestræbelsen for at give de Fattige,
de Syge, de Arbejdende en menneskelig Lod,
og fremfor Alt Viljen? Sværd og Blod kun
som sidste Nødvendighed, naar de selv ikke ville
have det anderledes. Men de skal, haaber jeg,
lære at frygte os ogsaa uden Sværdslag» — og
et langt Favntag og Kys og Hvisken og Farvel!
Denne Uge med dens Fremtidshaab og
Længsler, denne Maaneskinshvisken i det lavt
liggende Vindue, det var deres Kjærligheds Poesi,
dens egentlige af ingen fjendtlig Omverden og
ingen ophidset Lidenskab forstyrrede Liv. Ja
endnu mere: denne Uge med dens Glemsel af
Verden og dens Fortabelse i’Elskov — det var
Lykken i begges Liv, det var den Sum, der blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
