- Project Runeberg -  Ferdinand Lassalle. En kritisk Fremstilling /
313

(1881) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hjem i glad Bevægelse, en af hendes Søstre var
bleven forlovet og med en Mand efter Forældrenes
Hjærte, en Greve af gammel Adel; hun beslutter
at benytte sig af den gunstige Stemning og sige
sin Moder Alt; hun meddeler hende, at hun er
forlovet med Lassalle.

Om hun havde meddelt, at hun bar en
frygtelig, hurtigt dræbende Gift paa sig og agtede
at anvende den mod hele sin Familie, kunde
Moderen ikke have vist større Rædsel og Afsky.
Denne iler trods Helenes Bønner grædende bort
for at indvie Faderen. Han styrter ind, skriger
truende: «Hvad er det for en vanvittig Historie
med denne Skurk, denne Lassalle 1» Husets
Venner komme til, hver af dem har sin
forfærdelige Fortælling at give til Bedste om
Lassalle og hans Liv med Kvinder, hans Forhold
til Grevinden, hans Agitator-Virksomhed. Hvad
er han? En udsvævende Røverhøvding, i hvis
Fortid der forekommer en Anklage for Tyveri!
Ingen af de Tilstedeværende er saa giftig som
En, hvem Lassalle engang har ladet sætte paa
Doren i en offentlig Forsamling og som har svoret
ham, at han skulde gjengjælde ham det. Den
unge Pige bliver ved sit Udsagn, at hun, saa ondt
det gjør hende at bedrøve sine Slægtninge, er
fast bestemt paa at ægte Lassalle. Saa forbander
Faderen hende og erklærer, at han, hvis hun frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:59:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bglassalle/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free