Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lig, at jeg græder, for første Gang i de sidste
15 Aar — De er den eneste, som véd hvad det
vil sige, naar jeg, den jærnhaarde, vrider mig
under Taarer som en Orm > og han skriver til
Helene: «Jeg lider hver Time tusindfold Død.»
Ordet «Død > forekommer næsten i alle Brevene.
Lassalle har havt den bestemte Følelse af, at
blev han i dette Anliggende ydmyget og slagen,
da var han fældet, hans Stolthed knækket, den
Selvfølelse, der havde baaret ham oppe under
saa mange haarde Kampe, brudt, og hans Tro
paa «sine Stjærner» for alle Tider forbi. Man
dømmer ham for haardt, naar man finder
Hoved-aarsagen til hans Undergang i en dødeligt saaret
Forfængelighed. Hans Tro til andre Mennesker,
hans Tiltro til sig selv var med samme Slag
knækket i det Øjeblik han maatte antage den
saa lidenskabeligt Attraaede for troløs. Det hedder
i hans Breve: «Kort, gaar jeg nu til Grunde,
saa er det ikke ved den brutale Magt, som jeg
saa tidt har knækket — men ved en Kvindes
grænseløse Forræderi, ved det uhørte
Vankelmod og Letsind hos en Pige, som jeg elsker
langt ud over det Tilladtes Grænse» og et andet
Sted siger han: «Jeg falder i saa P’ald med
hendes og ved hendes Vilje som et frygteligt
Mindesmærke om, at en Mand aldrig skal lænke
sig til en Kvinde. Jeg falder ved det forfærde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>