Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Om Guds Lov og Prti—s.
Saa mange til hannem sig skyndte og vendte,
Af dennem er ingen beskiemmet endnu,
Min yderste Fare
Kan dette forklare,
Der denne han raabte, maae alle bekiende,
Gud horde og giorde paa Pinen en Ende.
Guds Engel, den Zebaoths HErre, han settkr
Omkring de udvalde sin gloende Bagt,
Naar alle hans Fiender har kcempet sig trætte,
Saa river han sine af Noden med Magt,
Betragter, befinder,
Ja smager og strider,
Hvor yndig er HErren, hvor lifligt hans Gode
Dog altid har været mod alle, som troede.
5 .
Saa ærer, Guds Hellige, HErren og sinnger,
Thi de, som ham frygte, har ingen Slags
Trang,
De sterkeste Lover mon brole as Hunger,
Og Kæmpernes Valde vansmcegter engang,
Men de, som den milde,
Al Saligheds Kilde,
Vor JEsnm, vil søge, tør ikke formode
Den ringeste Mangel af noget Slags Gode.
I unge, som glædes i blomstrende Alder,
Beqvemmer dog Eder til Biisdommens Tugt,
Er ikke det, som I Lyksalighed kalder,
Fornoilig at leve, Gudsrygtigheds Frugt?
Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
