Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Føi-gener-
ved Anna Christan Brorsons Grav.
1721.
M jeg Christinis Grav et Pakadies vil kalde,
1. Da stal vel mangen een i slige Tanker falde:
Hvor kan en Afke-Krog, den sorte Orm-Maa
Med Frydens Pakadies i nogen Ligning staae?
For skulde Herre-Slot sig rime med en Tue,
Det mindste Mutte-Lys med Solens blanke Lue,
Det store Verdens-Hav med mindste Draabe Vand,
For Eden lignet blev med Gravens mørke Land.
Jeg lader Paradics beholde al sin Ære,
Dog saa, at Graven skal for hende Prisen bære,
O du vort Kilmjon, vort søde Hvile-Rum,
Vort Legems Aftegts-Boe og Længsels Hoved-Sum.
Hvor vores tunge Krop skal aldrig mere verke,
Men boe saa tryggelig i Trygheds Eene-Merke;
Der man Lyksalighed af Paradies forjog,
Den da sin Residents i Gravens Skandfe tog.
O, I ved JEfu Død friefegted Neder-Lande!
Hvor ingen Sorg og Synd sig med vor Fred skal blande,
Luk dine Porte vidt du Frieheds Skandse op,
Saa hviler hun fra Strid vor stive Legems Krop.
Saa længe som vi paa vort tunge Støv maae slæbe,
Til Døden bryder ind og sidder os paa Læbe,
Er ingen Roe og Rast, vi tumles som et Hav;
Men her er Rolighed at finde i vor Grav.
Det sterke Firmament i Solens blanke Rige
Skal Gravens Herlighed i alle Poster vige,
Var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
