Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XX
Hvad der iscer maatte mishage den danske Recensent var Forfatterens
nationale Iver, der stillede Danmarks Forhold til Norge i et slettere
Lys end man tidligere var vant til. Justitiarius Berg havde i den
Sag forst brudt Banen, og Munch, som nu talte i samme Retning,
maatte derfor finde sig i at blive betegnet som den, der ganske fulgte
i hans Spor, og som paany bragte „uretfærdige Utringer om Dan
mark" ud iblandt Publikum. Hvad ellers Muller mest bebreidede Forf.
var übillige Domme om Personer ; men han erkjendte ogsaa hans
Arbeides gode Sider, og da anden Udgave af Allens priisbelonnede
Danmarks-Historie udkom, sagde han i sin Anmeldelse heraf, at man
„maatte foretrække Munchs kortfattede Udtog af Skandinaviens Historie,
havde denne Vog blot varet strevet i en anden Aand og Tone".
(For Literatur og Kritik I, 108). Men da dette Skrift, ligesom
overhovedet alle Munchs stsrre Arbeider, var bleven forfattet under
Trykningen og alt eftersom denne stred frem, var derved fremkommet
en vis Uensartethed i Behandlingen af de forskjellige Partier, der
kunde gjore en ny Bearbeidelse af Vartet snslelig, og navnligen gjaldt
dette om forste Afsnit. En saadan Bearbeidelse havde han ogsaa be
gyndt paa og nogle Ark vare allerede trykte, da han begav sig paa
Reisen til Rom, hvormed uheldigviis den nye Udgave ganske indstilledes.
Paa de ovenfor navnte Skrifter fulgte „Nordens gamle Gude- og
Heltesagn i kortfattet Fremstilling" (Christiania 1840). Denne Bog,
i hvis Fremstilling fiere af den yngre Eddas Fortællinger ere gjengivne
i Oversættelse, udmarker sig ved et sårdeles populart og simpelt Sprog
og har derfor fundet en meget stor Låsekreds og mcegtigen bidraget til
at vcekke Sandsen for vor Sagntid. Bogens egentlige mythologiste
Deel var ufuldstændig og mindre tilfredsstillende og er ogsaa ganske
bleven omarbeidet i tvende senere udkomne Oplag (1845 og 1854,
hvert med sin forskjellige Titel).
Efterat Munch havde forfogt at afhjalpe Trangen til Larebsger
i Fædrelandets Historie, vendte han sig ogsaa til Bearbeidelsen af
Verdenshistorien. Han udgav saaledes i 1840 „Verdenhistoriens vig
tigste Begivenheder fra de aldste Tider indtil den franske Revolution i
kortfattet Fremstilling". Men Bogen, hvori Rotteck tildeels sees at
have varet Forfatterens Monster, var for sammentrængt og stofrig til i
Almindelighed at kunne tjene som Larebog; thi for at kunne benytte
den med Fordeel, maatte man have det historiske Stof inde. Ikke
desto mindre troe vi at sinde Historikeres Medhold, naar vi betegne den
som et historisk Arbeide, der er hsist mcerkeligt baade ved Begivenhe
dernes pragmatiske Fremstilling og ved en historist Kunst, som neppe er
overtruffet i Forfatterens mere laste og kjendte Skrifter. Tiden fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
