Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXIII
havde Doden bortkaldt netop fom han stulde lcegge den afstuttende Haand
paa Vartet*).
Efterat de forste Hefter af „Det norste Folks Historie" vare trykte,
fremkom der i Svenska Tidningen en Opsats undertegnet lm
(Wahlman), hvori Gehalten af Munchs historifl-ethnographifle Gransk
ninger blev bestredet. Dette foranledigede Munch til ien egen
Afhandling, forst indfort i Morgenbladet og siden scerstilt trykt
den saakaldte nyere historiske Skole i Norge", Chra. 1853),
at gjore Rede for de i Ncerket fulgte historiske Principer og med Skarp
hed hcevde og forsvare de af ham og R. Keyser opstillede ethnographifle
Theorier. Dette Skrift, der i egentlig Forstand kan kaldes Program
uret til Munchs norske Historie, indtager saavel ved staaende Beviis
sorelse som klar Fremstillingsmaade en fremragende Plads blandt For
fatterens Afhandlinger. En udforligere Drsftelse af Munchs ethnologiste
og historiske Anskuelser fremkaldte dette Skrift famt de forste Hefter af
„Det norste Folks Historie" i det af Aftonbladets nuvcerende Redaktor
Aug. Sohlman udgivne „Nordisk hvor Munch og „clen
MI-sKg fandt fuld Anerkjendelse. (Tids
skriftet S. 232—258). Men medens ftere af Naborigernes Forfattere,
og det endog danske, ialfald deelviis have antaget eller dog ncermet sig
Keysers og Munchs historifl-ethnographifle Anskuelser, have navnligen et
Par af de aldre danske Historikere stillet sig som deres afgjorte Modstandere.
Dog Ingen af dem har fundet sig foranlediget til at mode i Marken
med videnskabelige Grunde, men vel med leilighedsvise Udfald. Af
dode Professor N. M. Petersen lod sig noie med (i den nye Udgave
af sin „Danmarks Historie i Hedenold") at henkaste nogle utroligt
flaue Vitser mod den norske Indvandrings-Theori, medens en anden
dansk Historiker valgte „Nordisk Conservations-Lexicon" som Or
gan for sin Meningsforfljellighed og en Underkendelse af samme Theori.
Forst i det sidste Aar er der af et Par yngre danske Forfattere gjort
Forssg til en kritisk Droftning af Munchs ethnographifle Theorier.
") Chr. Langes Arbeide over Unionshistorien var anlagt i annalistisk Form, som
aktmcessigt Forarbeide, og saaledes ikte beregnet paa at gjere en sammenhæn
gende Fremstilling som Munchs oveifledig. Endnu mindre har dette vceret
Tilfaldet med den grundige Fremstilling ogsaa af Statshistorien, som Professor
Keyser har givet i sidste Afsnit af sit ypperlige Vcerk over den norske’Kicks
Historie indtil Reformationen, saasom Forfatterens egentlige Opgave her maatte
ligge i en anden Retning. Langes vcerdifulde Forarbeid« til Unions-Anna
lerne bleve tilligemed hans evrige haandstrevne Samlinger til Norges Historie,
ester Munchs Raad og Duste, i 1862 indkøbte for Statens Regning og op«
bevares nu i vort Rigsarchiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
