Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXV
mcerkelige Proelat, hvilke det var lykkedes Munch at opdage ved hans
Gjennemgaaelse af de pavelige Regester m. m.
Arbeider af Munch, der med lige Ret lade sig henfsre til historist og
sprogligt Forfatterflab, ere hans Oversættelser fra vort gamle Sprog
og de Oldstriftudgaver, han har besorget. Hans tidligste Oversættelser fra
Oldnorfi findes i det af Studenterforbundet udgivne Ugeblad „Vidar",
blandt hvis Stiftere og Redaktsrer han Horte. Allerede i No. 3
af dette Blad (19 Aug. 1832) leverede han „Prsver af en Oversættelse
af Heimskringla". Aaret efter udgav han scerflilt Begyndelsen af dette
Arbeide under Titelen „Snorre Sturlesons Norske Kongehistorie".
Men kun fsrste Hefte udkom, og snart optraadte det Kjobenhavnste
med Planen til en Oversættelse af samme Vcerk, hvor
ved det private Foretagende forelobig maatte troede i Baggrunden.
Dog da Aar vare henrundne, uden at Oldflriftstlskabets Arbeide
kunde udkomme, begyndte Munch at lade fin Oversættelse udgaa vaa
Boghandlervei, og saaledes udkom „Norges Konge-Sagaer fra de
celdste Tider til 1177", eller Snorres egentlige Vcerk, i en hefteviis Godt
kjsbsudgave, der fluttedes 1859. Ogsaa Snorres Fortsættere var han
betcenkt vaa at levere somVcerkets andet Vind; men dette er desvcerre
Ue udkommet. Bogen var i denne nye Oversættelse fornemmelig be
regnet vaa at blive Folkelcesning ligesom den alt gjennem Tiderne
havde vceret i de celdre Oversættelser af Peder Clausson, Grundtvig
og endelig Jacob Aall; og med dette Hensyn for Oie bleve Versene
udeladte og Prisen yderst lavt beregnet. Men Oversættelsen blev ikke
destomindre af Vigtighed selv for dem, der i egentlig Forstand beskæf
tige sig med Historien, forsaavidt den i mange Stykker boder vaa det
lcenge solte Savn af en korrekt Textudgave; thi Munch bandt sig ikke
som Oversetter til de stilfulde Udgaver, der haves, men gjengav Texten
saaledes som han ved Haandstrifternes kritiske Eftersyn havde fundet
at den burde vcere. Dette blev ham iscer muligt derved, at han lcenge
havde syslet med Forberedelsen af en Text-Udgave af Snorre, hvilken
ligeledes Oldstriftselflabet i Kjobenhavn havde besluttet at lade udgaae,
men som ligesaalidt som Oversættelsen er bleven fcerdig. Det er vansteligt
at sige, om Grunden hertil ncermest er at soge i Munchs Nslen med
Arbeidets Fuldfsrelse, eller i Mangel vaa oprigtig Interesse for et
Foretagende, som Selskabet igjennem Rcekker af Aar havde holdt frem
som et Lokkemiddel for indtrædende Medlemmer i Norge, eller maaskee
begge Dele i Forening. Men saameget er vist, at Munch endnu
lcenge efterat Selskabet vaa Grund af dets Taushed maatte antages
at have slaaet Snorre af Tankerne, dog fremdeles ansaa sig bunden
med Hensyn til de gjorte Forarbeiders fri Benyttelse; thi da jeg i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
