Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXIX
af andre ypperlige Sprogmand, hvilket var Tilfceldet med sidstncevnte
Arbeide og Tezten til Throndhjems Domkirke. ,
Med Runologien bestjceftigede han sig scerligen og leverede, for
uden den ncevnte scerstilt udkomne Veiledning i den celdste nordiske Ru
neskrift, flere derhenhorende vcerdifulde Afhandlinger. Den mcerkeligste
af disse er maastee den, der findes i Annaler for nordisk Oldkyndighed
for 1847 om Indskriften paa det ved Gallehuus i 1734 fundne Guld
horn. Som bekjendt havde denne Indskrift voldt de Lcerde stort Hoved
brud og fremkaldt den ene Lcesning mere besynderlig end den anden. Den
.ellers saa fortjente P
. E. Mulle r havde i sit store Skrift om Guldhornene
antaget Indskriften for celtiberifk og faaet ud deraf nogle barbariske Ord,
som hverken han selv eller nogen Anden kunde forklare. Ved at fslge en
af-vr. I. H. Bredsdorff forssgt Fortoltmngsmaade lykkedes det
Munch at godtgjore, at Hornindstriften var reen gothist, rimeligviis
fra det forste eller andet Aarhundrede for Christus. Om denne Lces
ning sendte han ogsaa en Afhandling til Videnskabs-Akademiet i Ber
lin, hvoraf han kort i Forveieu var bleven Medlem, hvilken optoges
i Akademiets „Monatsbericht" for 1848 tilligemed Bemærkninger derved af
lac. Grimm. I „Illust. Nyhedsblad" for 1857 leverede han en Afhand
ling om den mcerlelige Indskrift paa den da netop til Universitetet hidfsrte
Runesteen fra Tune, hvilken siden har gjort en vis Opsigt i den
lcerde Verden; thi af A. Uppstrsm er den gjort til Gjenstand for en
sceregen Afhandling i Boei6t. Boi6nt. HpBal6nBiB,
og herpaa har igjen Or. Fr. Dietrich i Marburg bygget sin Fremstil
ling af Tunesteens-Indflriften i hans i 1863 udkomne Monographi,
„Die Vlekinger Inschriften, der Stein von Tune und andre deutsche
Runen in Skandinavien entziffert und erlautert."
Munchs Ry som Runolog foranledigede den rige engelske Gods
eier James F arr er til i 1861 at henvende sig til ham, ligesom til en
heel Deel andre Oldgranstere over den hele vide Verden, angaaende
Lcesningen af nogle Runeindskrifter, der vare opdagede ved Steinsnces
paa Orknoerne, hvor Hr. Farrer havde ladet foretage Udgravninger paa
sin egen Bekostning. Uden at vcere vidende om, hvilken runologist Kap
pestrid Hr. Farrer havde indrettet, imsdekom Munch med stor Be
redvillighed Opfordringen. Dog endnu inden han havde sendt Hr.
Farrer sin Lcesning af hine Indskrifter, meddeelte han mig til Illustr.
Nyhedsblad en Afhandling om deres Opdagelse og Indhold, fordi han
nemlig fandt dette Fund af nordiske Runer at vcere af en almindeli
gere Interesse ogsaa for norske Lcesere. Men danfte Runologer, som
vgsaa vare indbudte til at forssge en Lcesning, cmsaa sig herved fore
grebne, og i de dcmste Aviser fremkom derfor meget ncergaaende Angreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
