Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXII
offentlig Understottelse af 600 Spd., at udarbeide et storre General
kart over Norge i Middelalderen; dog hellerikke dette var fcerdigt
ved hans Dod, men dog nok kommen saavidt, at det forhaabentlig
vil kunne fuldfores og udgives.
Ved Siden af sit videnskabelige eller lcerde Forfatterskab har ogsaa
Munch, indenfor den periodiske Presse, udfoldet en ikke ringe
Virksomhed, beregnet deels paa at fremme Almeenoplysning, deels paa at
klare enkelte af Tidens Sporgsmaal, hvorom hans Kundskaber og
Studier maatte give ham Net til at have en grundet Formening.
I omtrent 10 Aar (fra 1847 af) var han fast Medarbeider i Morgen
bladet, og under Storthingene i 1851 og 54 rogtede han dets Hoved
redaktion. Horende til Grundlæggerne af „Vidar" og den Kreds af
talentfulde Mcend, som ved Udgivelsen af „den Constitutionelle" sogte
at danne en Modvcegt mod Morgenbladets ultra-demokratiske Bestræ
belse, havde Munch allerede tidlig stillet sig i afgjort Opposition til dette
Blad og de Ideer, det dengang forfcegtede. Hans Indtråden deri
blev derfor af Mange betragtet som politisk Svaghed og Holdnings
loshed, eller ialfald som et Offer, den kun lidet politisk anlagte For
fatter bragte for sin okonomiske Gxistence. Vist er det ogsaa, at hvor
meget end Munch ved sit Navn og sit Kundskabsforraad magtede at
give et Blad Anseelse og Vcerdighed, var han tun lidet stilket som
politisk Leder. Han manglede, for at vi stulle bruge et droit Udtryk,
denne blinde Hengivelse i et Partis Interesse, som kan fcegte selv en
absurd Sag ud med Skin af Vcerdighed og Overbeviisning. Men een
Fortjeneste troede han dog at kunne tilegne sig som Journalist, og det
var den: ved sit Gxempel og sin Nirken at have bidraget til at bringe
en mere dannet og human Tone ind i vor offentlige Diskussion.
Men selv i denne Bestrcebelse maatte han tildeels fole sig bunden ved
Bladets Fortid og Traditioner og saaledes ofte gaae paa Akkord med
Omstændighedernes mangehaande Krav og Paavirtninger. I sit
journalistiske Forfatterstab indstrcrnkede han sig hovedsagelig til hvad
man kunde kalde de mere videnskabelige Dagssporgsmaal, hvori han
ved sine Kundskaber og Interesser kaldtes til at optrcede som Opmand:
saaledes Sprogsagen og Skandinavismen med de danst-tydste Stridigheder.
De mange stjceve og forvirrede Begreber i Sprogsagen sogte han at
klare gjennem en Rcekke, iscer mod Overlcerer Knudsen rettede polemiske
Artikler; men under Stridens Hede kom han ogsaa til at opstille Prin
ciper, der i Konsekvcntsens Medfor nodte ham selv til efterhaanden at
gjore Brud paa sin tidligere fulgte Skrivemaade og foretage oieblilke
lige orthographiste Mndringer, som hverken i hans egne eller Andres
Skrifter senere have faaet Hcevd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
