Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
7. Spør din f., han vil kunngjøre dig det
33, 9. sa om sin f.-: Jeg ser dem ikke
Jos. 2, 13. la min f. og min mor- leve
18, samler din f. og din mor- og hele din slekt
15, 18. egget hun ham til å be hennes f.
Dom. 9, 17. dengang min f. stred for eder
11. 7. I som- jaget mig bort fra min f. hus?
14, 4. Hans f. og mor visste ikke at- fra H.
16, Jeg har ikke sagt det til min f. eller mor
15, 1. hennes f. vilde ikke gi ham lov
19, 2. hans medhustru- reiste* til sin f. hus
3. Hun førte ham inn i sin f. hus
Rut 2, 11. efter din manns død- forlot din f.
1 Sam. 2, 25. de hørte ikke på det deres f. sa
10, 12. Hvem er da f. til disse?
14, 1. han sa ikke noget om det til sin f.
29. Min f. har ført ulykke over landet
20, 2. skulde- min f. dølge dette for mig?
10. Hvem- si mig om din f. svarer- üblidt?
12. Når jeg utforsker min f. imorgen
13. Vil min f. føre ondt over dig, så
22, 3. La min f. og min mor få komme hit
23, 17. det vet også Saul, min f.
24, 10. 12. David sa til Saul:* se, min f., se
2 Sam. 6, 21. som utvalgte mig fremfor din f.
7, 14. Jeg vil være hans f., og han- sønn.
10, 2. hans f. viste mig vennskap.
17, 8. Du kjenner din f. og hans menn
1 Kg. 1,6. Hans f.- aldri- talt hardt til ham
2 Kg. 2, 12. Min f., min f., Israels vogner
5, 13. hans tjenere- sa: Min f.! Dersom
2 Kr. 21, 3. Deres f. gav dem mange gåver
Est. 2, 7. hun hadde hverken f. eller mor.
Job 15, 10. rikere på dager enn din f.
17, 14. roper til graven: Du er min f.
29, 16. En f. var jeg for de fattige
31, 18. vokste* op hos mig som hos en f.
38, 28. Har regnet nogen f.?
Sal. 27, 10. min f. og- mor har forlatt mig
89, 27. Han skal rope til mig: Du er min f.
103, 13. Som en f. forbarmer sig over* barn
Ords. 1, 8. Hør- på din f. tilrettevisning
3, 12. som en f. refser den sønn* har kjær.
4, 1. Hør- på en f. tilrettevisning
3. da jeg var sønn hjemme hos min f.
6, 20. Bevar, min sønn, din f. bud
10 1. En vis sønn gleder sin f.
13 1. En vis sønn hører- f. tilrettevisning
15, 5. Dåren forakter sin f. tukt
20. En vis sønn gleder sin f.
17, 21. en dåres f. har ingen glede.
25. uforstandig sønn* gremmelse for sin f.
19, 26. Den som bruker vold mot sin f.
20, 20. Den som banner sin f.* lampe* slukne
23, 22. Hør på din f., som gav dig livet
25. La din f. og din mor glede sig
28, 7. gjør sin f. skam.
24. Den som plyndrer sin f. og sin mor
29, 3. som elsker visdom, gleder sin f.
30, 11. Der er en ætt som banner sin f.
17. Et øie som spotter f. og forakter
Es. 8, 4. før gutten skjønner å rope f.
22, 21. en f. for Jerusalems innbyggere
38, 19. en f. lærer sine barn om din
43, 27. Din første f. syndet
45, 10. Ve den som sier til sin f.: Hvorfor
63, 16. du Herre er vår f., vår gjenløser
64, 7. Men nu, Herre! Du er vår f.
Jer. 2, 27. de sier til treet: Du er min f.
3, 4. Min f., du er min ungdoms venn?
19 I skal rope til mig: Min f.!
12, 6. din f. hus,- troløse mot dig,- skriker
16, 7. trøstens beger* når han har mistet f.
22, 15. Din f. — mon han ikke åt og drakk
31, 9. jeg er blitt en f. for Israel
35,6. vår f." gitt oss det bud" aldri drikke vin
8. vi adlød vår f." i alt han bød oss
Esek. 16, 3. en amoritt var din f.
18, 14. ser alle de synder- hans f. gjør
20. en f.* ikke bære* sønns misgjerning
22, 7. F. og mor blev ringeaktet hos dig
44, 25. når det gjelder f.* gjøre sig urene.
Am. 2,7. En mann og hans f. går til samme pike
Mi. 7, 6. en sønn forakter sin f.
Sak 13, 3. hans f.’ skal gjennembore ham
Mal. 1, 6. er nu jeg f., hvor er da min ære
2, 10. Har vi ikke alle sammen én f.?
Mt. 4, 22. de forlot straks båten og sin f.
8, 21. lov til å gå* og begrave min f.!
10, 21. overgi- til døden- en f. sitt barn
35. sette splid mellem en mann og hans f.
15, 4. banner f.-, skal visselig dø
5. han skylder ikke å hedre sin f.
21, 31. Hvem av de to gjorde nu f. vilje?
23, 9. ikke kalle nogen* f.;- én er eders f.
Mr. 1, 20. de forlot sin f.* og fulgte ham.
5, 40. tar med sig barnets f. og mor
9, 21. J. spurte hans f.: Hvor lang tid
10, 7 forlate* f.* holde sig til sin hustru
Lk. 1, 59. kalle ham Sakarias efter hans f.
2, 48. din f. og jeg har lett efter dig
3, 8. ikke* si*: Vi har Abraham til f.!
9, 42. gav ham tilbake til hans f.
14, 26. kommer til mig og ikke hater sin f.
15, 12. Far! gi mig den del av boet
18. Jeg vil stå op og gå til min f.
20. hans f.* ynkedes inderlig, og løp til
28. Hans f. gikk* ut og talte vennlig til ham
16, 27. Så ber jeg dig,* sender ham til* f. hus
Joh. 4, 12. Du er da vel ikke større enn vår f
6, 42. Jesus*, hvis f. og mor vi kjenner?
8, 38. gjør* I det I har hørt av eders f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
