Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De nordiske landes folkebiblioteker og amerikanske systemer. Af Professor Andr. Sch. Steenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historie). For at vinde Plads hertil slog vi Dewey’s Klasse 4 Sprog og Klasse
8 Litteratur sammen i Klasse 8, i Lighed med, hvad der sker i amerikanske
Universitetsbiblioteker.
Den anden væsentlige Forandring fandt Sted ved de geografiske Tal.
Amerika maatte vige Førerstillingen, og dette medførte, at vi ogsaa omordnede de
andre store Landes indbyrdes Rækkefolge; desuden skaffede vi en ordentlig
Plads til de nordiske Lande. Saaledes fik Frankrig Tallet 2, England 3,
Tyskland 4, Norden, særligt Norge og Sverige 5, Danmark 6, andre europæiske
Lande 7, andre Verdensdele 8. Og da vi i Sprog mente at maatte give Sverige
en særlig Klasse, tog vi 5 til nordiske Sprog, 6 til Dansk-norsk, 7 til Svensk.
Vi kan nu betegne Danmarks Geografi ved 46 og f. Eks. Københavns
Topografi ved 46.3 (i det uforandrede Dewey’s System maatte Københavns
Topografi betegnes ved 6 Cifre). Sveriges Geografi faar Tallet 45.5 og Stockholms
Topografi 45.7. Vi kunde betegne Dansk Poesi (hvis vi vilde, men vi stiller
den og Skuespil sammen med den ovrige Skønlitteratur uden Klassemærke) ved
f. Eks. 86.3 og danske Skuespil ved 86.4. Vi behöver til Dansk Sprogkundskab
kun 3 Cifre (89.6) og til Underafdelinger heraf altsaa kun 4 Cifre (f. Eks.
89.62 Dansk Grammatik). Som det ses, sætter vi Decimaltegnet efter andet Ciffer.
Ogsaa paa andre Maader har vi omformet Dewey’s System, men vi har søgt
at bevare saa meget som muligt, dels af internationale Hensyn, dels for saa
meget lettere at kunne bruge Dewey’s videre Inddelinger, om det gøres fornødent.
Medens vi vistnok er de eneste, som har gennemført en Omformning af
Dewey’s System, er Cutter’s Alfabetiseringssystem omformet i flere Lande. Som
nævnt er der i Norge udgivet en Omformning af det, som dog ikke bruges i
Folkebibliotekerne. I Holland er Systemet ogsaa omformet. Vor Omformning[1]
adskiller sig fra de andre ved, at vi er gaaet tilbage til Cutter’s oprindelige
Plan. Vi betegner en Forfatter ved to Bogstaver og to Tal (ved oplysende
Litteratur i Almindelighed kun eet Tal), medens Cutter’s senere Tabeller bruger
eet Bogstav og tre Tal. Vi opnaar ved vort System flere Fordele. Vore
Betegnelser huskes langt lettere; det er lettere at huske, at Bj. Bjørnson betegnes ved
Bj 95 end ved B 559, at M. Goldschmidt har Forfattermærket Go 35 end
G 572, at Selma Lagerlöf faar Mærket La 26 end L 136. Vi opnaar ogsaa
derved, at Forfattermærket (sammen med Klassemærket og Titelmærket) til Nød
kan bruges i Stedet for Rygtitel, hvad der spiller en Rolle for smaa Biblioteker,
der af Sparsommelighedshensyn ikke trykker Titlerne paa Bogryggen. Og
endelig opnaar vi at kunne bruge de saakaldte Olin-Nummere til Nummerering
af Samlinger, hvad der hos os har vist sig meget praktisk. —
Og saa kommer jeg da til det, som er Maalet med den foregaaende
Fremstilling: Jeg vil indstændigt raade mine svenske Kolleger til at omdanne Dewey’s
Decimalsystem efter nationale Hensyn, at udarbejde Navnetabeller paa Grundlag
af Cutter’s Tabeller men passende for svenske Forfatternavne og at bruge disse
to omdannede Systemer ved Organisationen af de svenske Folkebiblioteker.
Hvad Decimalklassedelingen angaar, vilde jeg gerne henstille til Overvejelse,
om Sverige ikke vilde prøve at indrette et Titalsystem saaledes, at det afveg
saa lidt fra det danske System som muligt. Derved vilde Samarbejdet mellem
os i høj Grad fremmes.
Sverige maatte da i det svenske System rykke frem paa en höjere Pläds og
Danmark rykke tilbage. Det kunde ske ved, at Sverige fik det geografiske Tal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
