Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amerikansk bibliotekskand. Indtryk fra en studiereise i de Forenede Stater. Föredrag vid S. A. B:s femte årsmöte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
budget som vi gjerne forestiller os. Den entusiasme som kjendetegner de
amerikanske bibliotekarbeidere fra de øverste til de nederste vilde i det hele være
uforstaaelig hvis de ikke var gjennemtrængt av følelsen av at gjøre en vigtig og
frugtbringende gjerning.
Begynderlønnen i de store amerikanske biblioteker er gjerne 50 à 55 doll. pr.
maaned, det samme man maa betale en tjenestepike, som dog har kost og logis i
tilgift. Og man træffer fort væk i vigtigere stillinger folk med langvarig teoretisk
utdannelse og 20 aars praksis uten at deres løn overstiger 1,8—2,000 doll.
Det forekommer mig at det kun er paa et enkelt omraade de amerikanske
biblioteker har ødslet med penge, nemlig med hensyn til sine bygningers
placering og deres ydre og utstyr. Det er meget mulig at der bak dette kan ligge
litt amerikansk trang til at slaa stort paa, men det er jo heller ikke beskedenhet
og økonomi som har reist den gamle verdens pragtbygninger. Da jeg likeoverfor
en amerikansk bibliotekar fremholdt at jeg skulde være fornøiet om vi i Kristiania
fik et rummelig og praktisk bibliotek selv om vi maatte gi avkald baade paa
natursten og en fremtrædende beliggenhet, svarte han mig indigneret at det aldeles ikke
var en likegyldig ting, hvilke bygverk det var som dominerte i bybilledet. Han
hævdet at det gav et bestemmende indtryk av byens nivaa om dens dominerende
bygninger tjente private formaal eller borgernes fællesinteresser, om de var viet
materielle eller kulturelle opgaver. Jeg maatte i mit stille sind medgi at der var
adskillig i hvad han sa.
Förlåter man bygningenes ydre og undersøker selve planen finder man
gjennemgaaende alle detaljer vei gjennemtænkt under hensyn til en økonomisk drift.
Der er begaat feil mangesteds enten fordi man ikke har forutset utviklingen
tilstrækkelig eller fordi man har bygget uten at ha bibliotekaren eller endelig ikke
mindst fordi den ydre arkitektur er kommet i strid med de praktiske hensyn og
seiret. Men stort set har jeg det indtryk at de amerikanske biblioteker i
økonomisk planlæggelse ikke staar tilhake for de europæiske. Jag vil her nævne en
enkelt detalj som forøvrig allerede direktør Schwenke fra det Kgl. bibliotek i Berlin
gjør opmerksom paa i beretningen om sin studiereise for nogen aar siden. Medens
vi i magasinbygninger lar vinduene og reolgatene falde sammen, gjør man der
vinduene noget bredere og lar dem paa en gång skaffe lys til to—tre reolgater.
Man har paa den maate uten ulempe for driften kunnet sænke reolenes aksevidde
fra 162 cm. til 140 cm. eller endnu mindre. Hvad dette betyr for et stort
bibliotek behøver ikke nærmere at paapekes.
I det hele tat er det mit indtryk at vi i Europa overdriver den betydning de
gode økonomiske forhold i de Forenede Stater har hat for utviklingen av deres
biblioteker. Carnegies pengemidler har vistnok bidrat overordentlig til at skaffe
bibliotekene egne bygninger og til oprettelsen av mange nye, men hans gavmildhet
er jo ogsaa kommet de øvrige engelsktalende lande til gode uten at disse
derfor i bibliotekutvikling er naadd op i høide med Statene. Hvad bibliotekenes
driftsbudget angaar spiller det en forsvindende rolle i kommunenes husholdning
og naar selv i gunstigste tilfælde ikke paa langt nær op mod skolebudgettet.
Før krigen er jeg heller ikke sikker paa at der var nogen væsentlig forskjel i
økonomisk evne mellem grosset av amerikanske byer og de tilsvarende europæiske.
Det kan være at den raske utvikling derover og samfundets ungdom gav
befolkningen mere mot paa at gi sig i kast med nye og store foretagender.
Budgettene var heller ikke saa traditionelt bundne som i de ældre samfund. Dette kan
jo ha bidrat til at gjøre bibliotekbevægelsens chanser bedre naar den engang var
reist. Paa den anden side er det slet ikke vanskelig at finde eksempler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
