Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kring Stockholms stadsbibliotekskommittés betänkande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgernes bibliotek i en stor by maa nødvendigvis faa betydelige dimensioner.
Om det ligger et stort videnskabelig bibliotek i nærheten betyr i denne forbindelse
långt mindre end folk i almindelighet forestiller sig. I Kristiania hvor jeg jo
kjender forholdene bedst har vi Universitetsbiblioteket, som i likhet med Kungl.
biblioteket paa en gång er landets videnskabelige centralsamling og nationalbibliotek.
Det holder til i en ny bygning, opført for dets specielle behov, og har altid vist
stor liberalitet med hensyn til benyttelsen og har ved sine bokindkjøp efter evne
søkt at imøtekomme krav ogsaa utenfor de rent videnskabelige. Allikevel er der
mange universitetslærere som har sin gang paa Deichman, naturligvis ikke for at
dyrke sine specielle fagstudier, men fordi de har interesser utenom og finder disse
— naar det gjælder almindelig rekreationslæsning — bedst tilgodeset i vore aapne
hylder. Vi kan jo dyrke aktualitet i en ganske anden grad end det videnskabelige
bibliotek kan og bør, vore bøker cirkulerer raskere, de er i almindelighet
ikke saa kostbare og kan derför — om de er sterkt efterspurgt — kjøpes i månge
eksemplarer. Det ligger i sakens natur at et »stadsbibliotek» maa ha en långt
større søkning ogsaa av det literært høit dannede publikum end selv de rikeste
forskerbiblioteker.
Jeg ser ingen grund til at Stockholm i denne henseende skulde danne nogen
undtagelse. En flygtig sammenligning mellem de nye planer for utvidelse av
Kungl. bibliotek og for Stockholms stadsbibliotek vil vise en væsensforskjel i metoder,
som ikke kan undgaa at ha den største betydning for søkningen. Kun det sidste
bibliotek har paa en gang den fornødne plads og koncentration til at kunne
tilfredstille de literære behov hos en videre kreds.
Forslaget til driftsbudget for det eventuelle stadsbibliotek i Stockholm med alle
dets filialer viser et totalbeløp av 551 500 kroner utenom dyrtidstillæg. For en
kulturel opgave, som i betydning kan sidestilles med skolen, er dette ikke megetr
selv om det er væsentlig mere end de 62 000 kr. som komitéindstillingen av 1912
fandt tilstrækkelig for hovedbiblioteket. Der ligger da ogsaa et tiaar imellem med
gjennemgripende omvurderinger og ændringer og med en sterk utvikling netop
paa denne bibliotektypes omraade. Et par eksempler kan kanske virke illustrerende.
Barneavdelingen i planen av 1912 er et eneste rum paa 120 kvm. I Drammen
(26 000 indb.), hvor man har en tilsvarende barneavdeling på 98 1/2 kvm., har
pladsen vist sig altfor liten. Læsesalen for voksne er i den ældre svenske plan
utstyret med 96 sittepladse; den tilsvarende sal i vört nuværende hovedbibliotek
er med 86 pladse altid overfyldt om høsten og vinteren. Utlaanssalen i 1912
aars plan med sine 570 kvm. er i forhold til de øvrige rum uforholdsmæssig stor,
magasinerne uforholdsmæssig smaa; lokaler som kan betegne bygningens karakter
av centrum i et stort biblioteksystem savnes næsten ganske. Heller ikke findes
pläds til »eventyr»-timer, foredragsvirksomhet, studiecirkler o. s. v. Ingen kan klandre
forfatterne av indstillingen fra 1912 fordi de bygget paa sin tids forutsætninger,
men av samme grund er det jo ogsaa meningsløst at bruke de gamle tal som
vaaben mot de nye. Det vilde — mutatis mutandis — være det samme som at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
