Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kring Stockholms stadsbibliotekskommittés betänkande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. Det i Forslaget fremførte Overslga om Personale forekommer os med vort
Kendskab til Forholdene i København allerede ved Starten at være utilstrækkeligt
og vil i hvert Fald sikkert blive det, saa snart Biblioteket kommer i fuld
Funktion. Navnlig anser vi det for ret tvivlsomt, om man vil kunne nøjes med et saa
begrænset overordnet Personale som foreslaaet. I en saa stor og kompliceret
Organisation vil der være Brug for megen Arbejdskraft med ganska særlige
Kvalifikationer, og Erfaringerne herfra taler stærkt imod at spare paa denne til
Fordel for en større Stab af lidet kvalificerede Kræfter. Udlaanstjenesten er ikke,
som man ofte synes at mene, et Arbejde, hvortil man kan anvende de mindst
kvalificerede indenfor Personalet. Det er tværtimod vor Overbevisning, at denne
Tjeneste er en af de vigtigste i Bibliotekets daglige Arbejde, og at Bibliotekets
Omdømme i Publikum for en væsentlig Del beror netop paa denne Tjenestes
forsvarlige Udførelse, uden hvilken de saakaldte »aabne Hylder»s Værdi bliver ret
illusorisk.
3. Hvad selve Hovedbibliotekets Bygning angaar, vil denne sikkert forekomme
adskillige Ikke-Fagmænd unødvendig omfattende. Men man bør her erindre, at
det ved enhver Biblioteksbygning gælder om at bygge paa langt Sigt, da det
erfaringsmæssigt bliver långt dyrere senere at skulle raade Bod paa daarlige
Pladsforhold end straks at tage Hensyn till større Bogbestand og Benyttelse.
Dette har f. Eks. vist sig ved Det kgl. Biblioteks Bygning i København, der
fuldførtes i 1906, og Kobenhavns Kommunebiblioteker har i høj Grad lidt under for
snævre Pladsforhold, hvilket paa flere Maader har vanskeliggjort og fordyret Driften.
Hvor vidt man vil strække sig med Hensyn till særlige Lokaler til Brug for
Foredragssal og for Studiekredse samt for Manuskriptbenyttelse, beror derimod
mere paa et Skøn, og hvis Indskrænkninger i Planen skulde vise sig nødvendige,
vil det efter vor Overbevisning være heldigere at lade dem berøre disse Dele af
Bygningen, fremfor at lade det gaa ud över de egentlige Bibliotekslokaler, selv
om man naturligvis maa regne med, at Studiekredsvirksomheden spiller en
betydelig større Rolle i Stockholm end hos os. Men vigtigere end disse Lokaler er
det for Biblioteket at have rummelige Udlaans- og Kontorrum og Læsesale saavel
for Voksne som for Børn.
Om selve den valgte Grundplan og Fordelingen af Lokalerne i alle Henseender
er den mest praktiske, føler vi os ikke helt overbevist om, og navnlig maa
vi tage Forbehold overfor den projekterede Forening af Læsesal og Udlaanslokale
i eet Rum, der i et saa stort Bibliotek som dette næppe vil være helt heldig.
Erfaringer andetsteds fra, ogsaa herfra, taler for, at der i et saadant Bibliotek
ogsaa maa regnes med en Del Benyttelse af Læsesalen til Studium, uanset at der
i Byen findes videnskabelige Biblioteker, og med Henblik paa denne Benyttelse
vil Sammenblandingen af Udlaans- og Læserum være mindre heldig.
Th. Døssing. Svend Dahl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>