Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det andra nordiska biblioteksmötet i Stockholm 28 juni - 1 juli 1928 - Samarbejde mellem større og mindre biblioteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsbyerne, ait efter Kommunernes økonomiske Evne. Enhver Laaner kan have
det samme Biblioteksbehov, hvad enten han bor i en Landsby eller i en stor
Købstad. Og Resultatet vil da blive, at Laanerne paa Landet kun kan tilfredsstilles
indtil en vis, ofte meget lav Grænse. De bliver da daarligere stillet end
Befolkningen i Købstæderne, og indenfor disse er de smaa Stæder atter ringere
stillet end de større.
Dette er saa selvfølgeligt, at det lyder som en ren Banalitet. Men det glemmes
ofte i det folkelige Kulturarbejde, ogsaa i Biblioteksarbejdet, og Resultatet
bliver, at der opretholdes et Skel mellem Købstæderne og Landet, mellem
Bykultur og Landsbykultur. Men al Folkedannelses Maal maa være — ikke at
udjævne Forskellen mellem de forskellige Folkeomraaders Kultur, ikke at
nivellere, men at fremme den højst mulige aandelige Kultur i stadig Vekselvirkning
mellem alle Befolkningslag i By og paa Land.
Jeg undervurderer ikke den historiske Betydning af det lille Bibliotek, det
isolerede Bibliotek i Landsbyen. Indenfor sin Begrænsning har det gennem
Aarene ofte udført et godt folkedannende Arbejde, men et effektivt folkeligt
Biblioteksarbejde i Landsbyerne kan ikke opbygges paa Landsbybibliotekerne
alene. Det maa som nødvendig Basis kræve en Række store og veludrustede
Købstadbiblioteker, der kan virke saavidt muligt i samme Omfang og med samme
Styrke paa Landet som i Byerne.
Problemet er imidlertid ikke løst med at stille Købstadbibliotekets Bøger til
Disposition til Udlaan i Landsbyerne. Der kan ganske vist opnaas meget,
overmaade meget ad denne Vej, særlig i Egne med tæt Bebyggelse, hvor
Landbefolkningen har let og hyppig Adgang til Købstæderne. Nogle Tal fra de danske
Centralbibliotekers Virksomhed vil vise dette:
Et Centralbibliotek udlaante i det første Aar efter sin Oprettelse (for 7—8
Aar siden) ca. 4000 Bd. til Omraadet udenfor Byen; Antallet af Laanere kan
jeg ikke opgive paa dette Tidspunkt. Efter 3 Aars Forløb var Udlaanet steget
til ca. 21.000 Bd., og Antallet af Laanere paa Landet var ca. 1000. Atter efter
4 Aars Forløb var Udlaanstallet ca. 31.000 Bd. til ca. 1600 Laanere. — Et andet
Centralbibliotek udlaante til Landomraadet: første Aar ca. 2000 Bd. til ca.
100 Laanere; efter 3 Aars Forløb ca. 6500 Bd. til ca. 340 Laanere; efter
yderligere 4 Aars Forløb ca. 20.000 Bd. til ca. 940 Laanere. Paa lignende Maade
har andre Centralbiblioteker et stærkt voksende Laanertal paa Landet og stærkt
voksende Benyttelse. — Alle Bibliotekerne udsender desuden Bogpakker til
Sognebibliotekerne; det ene af de to anførte Biblioteker har saaledes i Fjor
foruden det nævnte direkte Laan paa 20.000 Bd. til 940 Laanere udsendt 87
Bogkasser, der indeholdt ialt ca. 2100 Bd. — Det maa erindres, at Talen kun er om
voksne Laanere (over 14 Aar) i et Omraade, der varierer med 50—100.000
Indbyggere.
Men som nævnt er Problemet ikke løst med dette direkte Udlaan. Folkebibliotekerne
er folkeopdragende Institutioner. De ikke alene indbyder Laanere,
de agiterer, de søger at komme ind paa Livet af Laanerne ved direkte
Paavirkning. Hvis dette ikke var Tilfældet, var Opgaven i hvert Fald i Danmark, med
den tætte Befolkning og de højt udviklede Kommunikationsforhold, løst derved,
at man i Købstæderne oprettede en Række store Biblioteker, der derpaa opslugte
de smaa Biblioteker i Landsbyerne.
De smaa Biblioteker er nu i Reglen ikke begejstrede for at lade sig opæde,
og bortset fra de Kommuner, der ligger saa nær en By, at de er en Slags
Forstad til denne, vilde denne Kannibalisme ogsaa være en daarlig Økonomi. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
