Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5 - Hvenegaard Lassen, H. Bogbilen i dansk Biblioteksarbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l68 H. HVENEGAARD LASSEN.
Udseende, Katalogernes Indretning o. s. v. Nogen grundigere Gennemgang af disse
Forhold er der ganske vist ikke Tid til paa Bogbilsturene, idet »Kereplanen» jo skal
overholdes. Der bes0ges som Regel 8—lo Biblioteker paa en Dag og regnes med
20 Minutters eller en halv Times Ophold hvert Sted. Men man kan blive
opmserk-som paa Ting, der trasnger til at gores eller efterses grundigere, og i mange Tilfselde
stråks med det samme aftale Tiden for et tengere Bes0g paa en hel eller en
halv Dag.
Det er endnu kun de fserreste Centralbiblioteker, der selv ej er deres Bogbil. I
de fleste Tilfaslde lejes Bilen hos en Vognmand. Ofte er det en almindelig
Person-vogn, hvor Ssederne bag i Vognen tages ud, og Reoler i Stedet opstilles längs Siderne
og fastg0res til hinanden, naar den skal bruges som Bogbil, medens den paa andre
Dage kan anvendes til Personkorsel. En saadan Vogn kan paa Reolerne medfore
3—400 Bind. En större og bedre Type er en is-Personers Turistvogn, som 4 jyske
Biblioteker (Haderslev, Kolding, Vejle og Horsens) har lejet i Förening, og hvor der
er Pläds til ca. 1,000 Bind og ogsaa i0vrigt långt bedre Pläds til Mennesker.
Ud-gifterne til Bogbilskorselen ligger ret forskelligt. Gennemsnitligt koster selve
Korselen for hvert Centralbibliotek omkring 1,000—1,500 Kr. om Aaret. Avstandene i
Danmark er jo smaa! Men hertil kommer saa det ret betydelige Slid paa Bogerne
og den Tid, der medgaar. Det okonomiske Grundlag for Bogbilsordningen tager
som Regel ikke Hensyn til de to sidst nsevnte Udgifter, der betragtes som en naturlig
Del af et Centralbiblioteks Pligter. Derimod forlanges der i mange Tilfaslde af
Centralbiblioteket en eller anden Form for et Tilskud fra Sognebibliotekerne eller
Amtsraadet, der helt eller delvis kan daskke Udgiften til selve Korselen. Men der
er ogsaa nogle Centralbiblioteker, som intet sasrligt Tilskud förlänger.
Skole-biblioteksforeningerne giver ofte et Tilskud til Bogbilskorselen mot at faa deres
Bogsset befordrede med Bogbilen, og i alt Fald et enkelt Sted, i Slagelse, er det denne
Förening, der har startet og driver Bogbilen.
I Holbask Centralbiblioteks Omraade har den nylig afdode Bibliotekar Jacobi
gennem adskillige Aar gennemfort en Bogbilskorsel ikke alene til Sognebibliotekerne,
men ogsaa direkte til de enkelte Laanere i de Sogne, hvor der ingen Biblioteker var.
Skönt denne Form for Bogbilskorsel, som Hr. Jacobi viste, kan give Anledning til et
udmserket Biblioteksarbejde, og skönt der ogsaa i andre Amter findes talrige Sogne
uden Biblioteker, hvor den fot saa vidt kunde praktiseres uden at trasde nogen for
nser, har den alligevel ikke funden Efterligning i andre Centralbiblioteker. Dette
skyldes dels det okonomisk uoverkommelige i paa denne Maade at naa rundt til hele
Befolkningen, og dels Frygten for gennem et saadant Bogbilsarbejde at hindre eller
vanskeliggore Oprettelsen af nye stedlige Biblioteker.
Som det danske Bogbilsarbejde i Almindelighed foregaar, knytter det altsaa
ingen direkte Förbindelse mellem Centralbiblioteket og de enkelte Laanere ude paa
Landet. Förbindelsen knyttes mellem Centralbiblioteket og Sognebibliotekerne, og
den gaar ud paa at vsenne Laanerne paa Landet til, at de kan faa alt gennem deres
eget Sognebibliotek. Derved bliver Bogbilen et vigtigt og vaesentligt Led i dansk
Biblioteksorganisation, som for Landbefolkningens Vedkommende bygger og
n0d-vendigvis maa bygge paa Sognebibliotekerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
