- Project Runeberg -  En billedhuggers liv /
5

(1921) [MARC] Author: Stephan Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvorledes jeg blev Billedhugger

5

Det har vist ikke været nogen stor Bestilling. «Jeg vil have det billigt,
for jeg vil have det meget billigt,» sa Volmann. Busterne er senere blevet
reproducerede i Massevis. — Mig er de mange Aar efter kommet dyrt at
staa. Ibsen var dengang udenlands, men Bjørnson bodde i Christiania.

Da jeg var færdig med dem, tænkte jeg paa, om jeg skulde turde
vove mig til at gaa op til den store Digter og vise ham dem. Men jeg
opgav det, for jeg fandt det altfor anmassende for mig ubetydelige Be*
gynder at præsentere ham mit Arbeide. Det samme finder jeg endda, saa
gammel jeg er og erfaren i Kunstens Verden.

40 Aar senere har jeg af hans kjære Søn faat, hvad jeg havde godt af,
for den gamle Majestætsforbrydelse, at jeg ikke var troppet op hos Bjørn*
son med mit Begvnderarbeide! Men derom en anden Gang.

Et Par andre kuriøse Ting gjorde jeg i den Tid, det første, som kom
frem for Offentligheden: En Buste af Garibaldi og en af General Bourbaki.

Det var under Krigen 1870—71. Paris var cerneret. Gambetta havde i
Luftballon forladt Hovedstaden for i Sydfrankrige at stampe nye Tropper
op af Jorden.

Et Par franske Luftskippere var ligesom han gaat op fra Paris i Ballon.
Men de var af Stormen blevet drevne helt op til Norge, lige op i Vinter*
sneen paa Høifjeldet. De troede, de var kommet til Nordpolen. Men de
slåp godt fra det. De blev ført i Triumf til Christiania, og der blev feiret
stor Folkefest for dem paa Klingenberg (nu Tivoli). Jeg blev opfordret til
at gjøre de to omtalte Buster til Decoration ved Festen.

Der var en anden Billedhugger, som skulde gjøre andre Buster til
samme Brug. Fladmark eller Fladland hed han, jeg husker ikke hvad,
skjønt han var berømt i Christiania.

Vi stod i det samme Ruin paa Klingenberg og gjorde disse Generaler.
Men hvor den store Kunstner dengang overvældede mig med sin Foragt
for, hvad jeg gjorde. Jeg tror, jeg aldrig nogensinde senere har følt mig
saa elendig, og jeg har dog sandelig prøvet lidt af hvert af den Slags i mit
Liv. Busterne blev opstillede til Festen, men jeg turde ikke selv gaa hen
og se paa dem. Folk sagde mig senere, de havde ikke været saa ilde.
xMuligens existerer de endnu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:23:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/billedhugg/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free