Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
F. n Billedhuggers Liv
Der laa altid Vagtmandskaber i
Slotsgaarden. Hvad de holdt Vagt
for, ved jeg ikke. — Der fortaltes en
pudsig Historie om den Vagten.
Juleaften, det ved jo enhver, er
alle onde Aander paafærde, Hexene
paa Bloksberg og Aasgaardsreien:
«Da vogt Dig, Bonde, hold Skik
og Orden, thi Aasgaardsreien er snart
ved Gaarden.»
Udenfor Vagtstuen stod en Soldat
paa Post, koldt var det og kuliende
svart, men inde i Vagten sad de lunt og
godt. — Med engang blev der raabt:
«Vagt i Gevær!»
Ud kom de alle styrtende.
Det var grueligt, hvad de saa.
Fanden selv kom farende over Gaar*
den, fæl og sort, med to store Horn
i Panden.
Hele Vagten efter med dragne Sabler — og saa hug de Hovedet af
Fanden.
Men om Morgenen fandt de en sort Gedebuk uden Hoved.
Der maa have hersket megen Overtro mellem Almuen paa den Tid.
Tjenestepigerne talte om den Slags, mens vi Børn hørte paa det.
Jeg vilde saa gjerne se Nissen med de graa Klæderne og den røde
Huen. De Underjordiske og Huldren beskjæftigede svært mine Tanker.
Det var et lykkeligt Familieliv, jeg voxede op i.
Min Far hed Mathias Wilhelm Sinding og Mor Cecilie Marie Sinding,
født Mejdell, begge gode, fine, dannede Mennesker. Aldrig har jeg hørt
dem sige hinanden et ondt Ord.
Jeg er baade paa fædrene* og mødrene Side kommen af gamle, høit
Koret i Trondhjems Domkirke
før Restaurationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
