Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
F. n Billedhuggers Liv
Og inde i Fjeldvæggen stod Huldren og lokkede. — —
Men den varede ikke mange Aar, den lykkelige Tid. Far hlev syg og
døde, og saa kom de onde Dage.
Huset blev solgt, som Far havde kjøbt og indredet saa fint med den
store Haven lige ud paa Skrænten med Udsigt over Mjøsen og Kirken
til Nabo.
Vi flyttede til Christiania, hvor jeg blev sat paa Nissens Skole; det var
dengang en af de bedste i Byen.
Jeg fik pumpet Latin og Græsk, Mathematik og Religion, Historie,
Fransk og Tysk og Fanden og hans Oldemor i mit syndige Hoved. Ah
verdens Visdom skulde jeg sluge, og tilslut kunde jeg ingenting fordøie.
Saa blev jeg installeret paa Heltbergs Studentertabrik. En mærkelig Skole.
Der sad Mænd, som havde Kone og Børn, paa Skolebænken ved Siden
af halvvoxent Affaldsgods af mit Slags, Sinker trå de andre Skoler og
ærgjerrige Bondegutter, som med ubøieligt Mod og Jernvilje skulde
kjæmpe sig op til Sæde blandt de bedste i Landet og otte vandt, hvad
de vilde. — I Spidsen for os alle Heltberg selv, den originaleste, mærke*
ligste af os alle.
Men ud af denne besynderlige Blanding af Raastof til Fabrikater for
Universitetet blev der i Aarenes Løb produceret en imponerende Række
af Landets aller første Mænd og enkelte af de berømteste i Verden:
Henrik Ibsen, Bjørnstjerne Bjørnson, Jonas Lie, Vinje, Ole Bull, Furu,
Lexow Hansen, Drolsum og mange flere. Jeg selv maa vel ogsaa have Lov
til at regne mig blandt de bedre Resultater, saa lidet værdsat og lidet værd,
jeg end dengang var.
Det ser forbausende, næsten paradoxalt ud, at der af en Udsæd af saa
tvilsomt Værd, kunde komme saa god en Høst; men det er vel saa, at de
extraordinære Begavelser ikke altid er udstyret med de samme Evner som
de normale, ikke kan følge med Flokken og let gaar tilbunds, naar deres
Livsvilkaar falder altfor uheldigt.
Jeg kom i 1865 endelig, men som et daarligt Fabrikat frem til Univer*
sitetet, hvor jeg fremdeles skulde drive 4 eller 5 Aar hen nytteløst og
glædeløst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
