Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
F. n Billedhuggers Liv
Jeg har gaat 1 — een — Time paa Akademi i mit Liv.
Der blev jeg sat til at tegne Streger som en 8 Aars gammel Gut paa
Skolebænken. Der skulde gaaes systematisk frem Det vilde jeg ikke. Jeg
gik og kom aldrig mere igjen.
Den gamle Akademilærer havde holdt et Foredrag bagefter for Eleverne
om, hvor ilde det sikkert maatte komme til at gaa mig i Livet.
Wolff lo og lod mig gjøre, som jeg havde Lyst.
En Ting lærte jeg at kjende paa Atelieret, en skjøn Ting, som jeg
aldrig før havde kjendt: Ungdom!
Wolff havde 10 unge Billedhuggere til Medhjælpere. De blev alle
mine Venner.
Der sidder Livskraft opsamlet i en saadan Flok unge Kunstnere! Som
Føl i et Hegn.
Det var jo ikke altid bare morsomt det, de holdt paa med. Bidsler,
Uniformsknapper, Ordener og anden Militærstas, det kunde være enerve*
rende nok at staa med i ugevis.
Lange Tider kunde de arbeide stille og alvorlige Saa kom der plud=
selig en Uro over allesammen. En satte i med at synge eller rettere brøle
i vilden Sky, saa stemte en til i–og saa foer der en Bersærkergang i
hele Flokken. En fandt et Blikrør at tude i, en anden en Jernplade eller
et stort Kobberkar, han hamrede løs paa I en Krog stod der et vældigt
hult Træpostament; det stillede et Par Mænd sig op foran og dunkede at
alle Livsens Kræfter løs paa med store Klubber. De gjorde en frygtelig Støi.
Saa begyndte alle at danse eller marchere rundt i Værkstedet brølende,
hamrende, tudende, skraalende. Vi havde en gammel Ateliertjener gaaende
mellem os. Han havde været med i 1848 under Revolutionen og saa ud
til det ogsaa. — Han lod sig rive med, gik i Spidsen og brølte.
Det varede slig en Stund i rent løssluppen Vildskab, og saa blev vi alle*
sammen ganske stille igjen og listede os lidt skamfulde tilbage til Arbeidet.
Men vore Nerver var beroligede af den voldsomme Støi. Det var en
Rus, som havde smittet os, et Slags Bachantisme.
Vor Professor overraskede os et Par Gange under disse Paroxysmer, saa
ind ad Døren og trak sig taus tilbage. Han havde maaske været med paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
