Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
F. n Billedhuggers Liv
Wolff vilde sammen med en gammel Ven, Maleren Kannengiesser og
sine to Sønner reise til Wien, hvor der var Verdensudstilling, og da han
syntes, jeg kunde have godt at det, foreslog han mig at reise med.
I Wien fik jeg for første Gang se moderne fransk Kunst, som gjorde
et dybt Indtryk paa mig. Jeg lovede mig selv, at det skulde ikke vare
længe, inden jeg kom til Paris tor at lære den nærmere at kjende. Næste
Aar var jeg der.
Jeg saa paa Wienerudstillingen:
Paul Dubois’ «florentinske Sanger», Barrias’ «Spartacus», Merders «Da*
vid», Henri Renault o. s. v.
Den franske Kunst havde for mig hidtil været en lukket Bog, saa
godt som. De nordiske Lande var saa overvældede av den store Mester
Thorvaldsen, at intet andet havde nogen Betydning der end hans neo*
græske Kunst. Her stod jeg ligeoverfor noget fuldstændig nyt og ganske
fremmed i Teknik og Tankegang.
Hele dette Besøg i Wien i min Mesters Selskab var for mig, graadig som
jeg var efter at se og lære altid nyt i min Kunst, uvurderligt og uhyre mor*
somt. Fremfor alt andet jo den store Udstilling med sin Rigdom af Kunst*
skatte fra alle Verdens Lande — og saa Musæerne; og over hele denne Stad
laa der en halvt orientalsk Karakter; jeg saa en ny Architektur, St. Stephans
Kathedralen, den første store gothiske Bygning, jeg havde set, gjorde et
aldeles overvældende Indtryk paa mig. Vi gik derind. Paa Gulvet knælede
i Bøn en Hyrde klædt i Dyreskind, rent bibelsk syntes jeg, han saa ud.
Fra Kirken gik vi ned i Esterhazy*Kjelderen, hvor enhver Reisende,
første Gang han kommer til Wien, kan gaa ned og faa et Glas god Vin
og en Portion Pølser.
Et eiendommeligt Selskab dernede, mest av vandrende Svende. Det
var jo ogsaa nærmest for dem, det hele var stiftet.
I det samme vi var kommen op af Kjelderen ud paa Gaden, kom der
en ganske ung Pige gaaende forbi os. Hun var saa henrivende deilig, at
alle vi fem Mænd, vi unge som de gamle, ganske instinktivt gjorde Front
og ærbødig tog Hatten af for hende. Hun smilte og modtog vor Hilsen.
En lignende Hyldest til «det evigt Kvindelige» blev jeg flere Aar efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
