Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er forresten ikke saa rent ube=
gribeligt, at en Blind med stor Energi
kan lære at gjøre Sculpturer. Jeg har
ladet mig binde for Øinene og prøvet at modellere.
Mennesket har et godt Værktøi i sine Hænder, en
utrolig fin Formfølelse i sine Fingre.
Skrive kunde han ikke. Jeg har Breve fra ham,
de ser ud, som de var skrevne i Mørke, skjævt og
op og ned.
Det var her som mellem de unge Kunstnere i
Berlin hos Wolff.
I Regelen brugte vi gjennem lange Tider al vor
Tid og al vor Kraft til vort Arbeide, rolige og alvorlige.
Men saa kunde der fare en Djævel i os, og saa var vi
ikke til at styre.
Vi havde da Bal Bullier lige ved Haanden, vis å vis vor
Kneipe.
Saa tog «hver sin, og jeg tog min» — en Kjærest var jo
altid at finde — og saa derover til Dans!
Salige Guder, hvor vi morede os!
Det er jo Skam at sige det, men jeg var den gladeste blandt
de glade.
Jeg var formelig berømt.
«L’Anglais gris» kaldte de mig, den graa Englænder, for jeg gik
altid graaklædt. Mit Ry holdt sig i utrolig lange Tider i rue d’Enfer»
Kvarteret. 7 — syv Aar efter gik jeg under et Besøg i Paris derop for at
hilse paa gamle Steder; med en Gang kom der en Vaskerpige hen til
mig og trykkede mig i Haanden.
«Bonjour, Monsieur l’Anglais,» sagde hun, «bonjour Mr. Stephan».
Der er ikke mange Personligheder i den store Stad Paris, som huskes
efter 7 Aars Forløb. Da skal man være noget extraordinært, en stor Mor»
der eller noget lignende, for at opnaa den Ære. Hele syv Aar!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
