Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
F. n Billedhuggers Liv
var for mig som for alle, ved den første Vandring i Rom, — man gaar der
i een Henrykkelse. Om det saa var den blaa Himmel over mig, den var
klarere og dybere, end hvad jeg før havde set.
Jeg drev omkring Time efter Time, lykkelig over al den Herlighed, jeg
havde om mig her. Men endelig maatte jeg vel tilbage til den gamle Dame.
Som jeg fandt i en bitter Stemning.
Ved Dineren saa jeg Opvartere og Gjæster smile ad os. Man antog
det sandsynligvis for en liden ægteskabelig Misstemning.
Men da jeg fik min Regning stilet til Monsieur et Madame Sinding,
betalte jeg og forsvandt med min Kuffert.
Mig saa man aldrig mere.
I via Viccolo di Niccolo di San Tolentino fandt jeg Bolig og snart
efter et lidet Atelier, ligeoverfor Diocletians Termer.
Det kneb jo lidt med Italiensken.
Jeg maatte saamen ofte tænke paa den gode Per Degn, han havde Ret.
«Latinen hjælper udi mange Ting, jeg vilde mare ikke tabe min Latin for
100 Rigsdaler.» Naar jeg skulde sige noget, satte jeg bare et O i Enden
paa min Latin fra Studenterfabrikens Dage. Vilde jeg have Vin, saa sagde
jeg bare Vino, og vilde jeg have Brød, sagde jeg Pane, for «grovt Brød
heder panis grovis», men tint Brød, det er «Panis finis», det har jeg lært
af Per Degn.
Alle den Slags Vanskeligheder, dem klarer man paa den Maade.
Det var ikke det værste Atelier, jeg havde fundet, et tidligere Portrum,
lyst nok og ret rummeligt. I Norden vilde et saa lidet Vindu, som jeg
der havde, ikke kunnet give Arbeidslys nok. Men i Italien er Luften
klarere. Der var ovenikjøbet Jernstænger for Vinduet. Jeg spurgte, om
disse ikke kunde fjernes, men nei, for Guds Skyld, det vilde være altfor
farligt. Man kunde mærke, at her det halvt instinktive Minde fra tidligere
Tiders Uroligheder endnu ikke var glemt, at hvert Hus var noget af en
Fæstning.
Jeg skulde forresten snart erfare, at Jernstængerne var gode at have.
Atelieret installerede jeg mig efter kort Tids Forløb ogsaa til at sove i.
Det første, jeg tog fat paa, var de to Buster, jeg havde at hugge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
