- Project Runeberg -  En billedhuggers liv /
69

(1921) [MARC] Author: Stephan Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Barbargruppen

69

Jeg søgte en Tid, inden jeg fandt de rette Modeller til min Gruppe.
Jeg skulde have noget i Retning af disse gamle Barbartyper, vi alle kjen*
der fra de antike Statuer og Reliefer, «den døende Fægter», «Gallergrup*
perne», Relieferne paa Triumfbuen o. s. v. Man ser dem over hele Rom,
sunde, kraftige, uciviliserede Typer.

Jeg gjorde for mange Aar siden et literært Forsøg paa at tegne de to
Modeller, jeg fandt. Det stod dengang i «Ude og Hjemme», og det blev
senere oversat i Berliner Tageblatt. Her aftrykker jeg det som en gammel
Kuriositet:

To romerske Modeller

Jeg havde i lange Tider, gjennem flere Aar, gjort Skitser til en Gruppe,
jeg gik og tænkte paa; Barbargruppe eller Gallergruppe, eller hvad jeg
nu skulde kalde den: En Moder, som slæber sin Søns Lig ud af Kampen.
Jeg havde prøvet frem og tilbage, baade med Lig og levende Mennesker,
og endelig besluttet mig til at sætte Gruppen op stor.

Nu gjaldt det for mig at finde passende Modeller. Der er Modeller
nok at faa i Rom, paa den spanske Trappe sidder de i Massevis, men
gode er de ikke lette at finde, hverken der eller andensteds. Jeg streifede
omkring i Byen paa alle Kanter og saa paa Folket, prøvede den ene
efter den anden, men de duede ikke for mig nogen af dem. Mine Venner
begyndte at gjøre Nar ad mig. «Heldenmutter», sagde de, naar vi traf
en rigtig styg gammel Kjærring. Men til Slut fandt jeg dog baade «die
Heldenmutter» og hendes Søn.

En Dag, jeg spaserede ud ad Via Appia, saa jeg en liden Familie af
Campagnuoler sidde og holde Siesta i Skyggen af et gammelt Mausoleums
Ruiner. Det var en Gruppe saa malerisk, som man kunde tænke sig. En
gammel Kvinde, stor og stærk og veirbidt, sad og spandt paa Haandten;
ved Siden at hende stod en Kjæmpe af en Mand lænet op til Muren og
røgte paa en kort Pibe. De saa ud begge to, som om de kunde været
Descendenter i lige Linie fra en af disse Barbarhøvdinger, som staar i
Marmor rundt om i Rom paa Triumfbuer, Monumenter og Museer, og
Ynglingen, aabenbart deres Søn, som havde lagt sig til at sove paa den om*
styrtede Torso af en kolossal Statue, vanslægtede ikke fra sine Forældre.

Ude i Campagnen kan det have sine Ubehageligheder med den Slags
Møder, naar man er alene. Det hænder jo endnu undertiden, at en fattig
Campagnuole kan benytte sig af sin fysiske Magt og begaa Handlinger,
som mindst vilde gaa ind under Straffelovens Kap. 9, § 3, 1, efter norsk
Ret. Folkene saa vilde nok ud, men de saa dog ud som ærlige Menne*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:23:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/billedhugg/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free