Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
F. n Billedhuggers Liv
ordentligt. Korsett havde hun aldrig havt paa sin slanke, yndige Krop,
men Stillingen gjorde hun fuldendt saa naturlig, saa bøielig i Bevægelsen
som en liden Menneskeunge i sin Moders Arme.
Jeg har gjort interessante Prøver paa, hvorledes man kan beherske sine
Modeller, Mennesker eller Dyr.
Jeg skulde engang i en Fart gjøre en Cerberus, en styg Hundekrop
altsaa. Saa gik jeg ud paa Gaden og lokkede en Kjøter ind i Atelieret til
mig, satte den op i Stillingen, som jeg vilde, gav den et let Slag med
Fingeren paa Næsen. «Stille,» sagde jeg — og den blev siddende som for*
stenet, til jeg fik modelleret færdig, hvad jeg skulde. Men da jeg saa luk*
kede Døren op og gav den fri, kan det nok hænde, at Fanden tog ved
Dyret; den styrtede afsted og kom aldrig mere i Nærheden af Atelieret.
Den saa mig engang bagefter paa Gaden, men hvor den rendte afgaarde!
Med en Kat gjorde jeg noget lignende. Jeg laa paa Landet dengang,
havde fundet et rigtigt pent Dyr, jeg vilde modellere. Det var ude i det
Fri, jeg arbeidede. Katten satte jeg op paa en høi Cavalette, gjorde med
den som med «Cerberus», gav den et let Slag paa Næsen og sagde strengt:
«Stille»! Den blev liggende aldeles urørlig en hel lang, lys Eftermiddag.
Men da saa Aftenen kom, og jeg slåp den fri — den satte afgaarde
som en Pil. Jeg havde sluppet den lidt for tidligt og sprang efter den.
Men det var umuligt at naa den. Den klatrede op paa en Mur, og da
jeg kom i Nærheden, vendte den Agtersiden til og sprøitede. Det var
nær gaaet mig som Hr. Socrates dengang i Jardin des Plantes, men jeg
var hurtigere end han.
Ja, som med Katten og Hunden gjør jeg aldrig med mine Menneske*
Modeller. Jeg slaar dem ikke paa Næsen og siger «Stille». Men slippe sig
løs paa nogen Maade tør de ikke under mine Øine.
Da jeg nu havde fundet de rette Modeller, gik det hurtigt fremad med
Arbeidet. En vakker Dag stod Gruppen færdig.
Den 6te Mai 1889 er To Mennesker signeret.
Et skjønt Menneskepar havde jeg arbeidet efter, to prægtige Skabninger.
Han sund og kraftig, og hun et ganske ualmindelig deiligt, ungt Kvinde*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
